I Gedser er vandet nu begyndt at falde igen.
- Vandet er svagt faldende nu.
Sådan lyder meldingen ved 21.20-tiden fra Folketidendes reporter i Gedser.
Her nåede vandstanden lige netop at blive så høj, at vandet skyllede ind over havnekajen.
- Man den kom ikke i nærheden af røgeriet eller beboelse, melder vores reporter.
En lokal – Yvonne Harms Bennetsen, der er født og opvokset i Gedser – fortæller, at hun ikke kan mindes, at vandstanden har været så høj siden 1950’erne.
Det forlyder i øvrigt, at vandet syd for Gedser by, mellem Gedesby og fyrtårnet, står så højt, at det er gået over bølgebryderne og vejen og nu står op mod diget. Det holder dog stand, og situationen er ikke kritisk, lyder det.