Annonce
Lolland

Vandskimmel lukker svømmehal

Der går nok en måneds tid endnu, inden Rødby Svømmehal igen kan byde gæsterne på en tur i bassinet. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Rødby Svømmehal bliver holdt midlertidigt lukket på grund af fund af vandskimmel i bassinerne.

Egentlig skulle Rødby Svømmehal 14. august have inviteret glade vandhunde tilbage i svømmebassinerne, men sådan er det ikke gået. Efter sommerferien blev der fundet nogle bevoksninger nede i svømmebassinerne, og man valgte derfor at udskyde åbningen, mens eksperter blev sat på sagen.

Det tager meget, meget lang tid at tømme et svømmebassin, og få det fyldt op igen.

Niels Hoff

Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll blev sat på opgaven, og en rapport er nu landet på bordet hos bestyrelsen. Konklusionen er, at svømmehallens bassiner er ramt af såkaldt "hvid vandskimmel", der også er kendt som "pink alger".

- Rapporten kan ikke sige noget om, hvordan eller hvornår det er opstået, men giver nogle retningslinjer for at fjerne vandskimlen, fortæller bestyrelsesformand Niels Hoff.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dykker skal klare bunden

I første omgang skal belægningen fra bassinernes sider og bund fjernes, så skal der laves et klor-chok, hvor svømmehallens vand får et højere koncentrat af klor, inden filtrene rengøres grundigt. Denne proces bliver fortsat, til vandskimlen er væk.

Svømmehal i mod- og medgang

  • Rødby Svømmehal blev i februar 2015 lukket øjeblikkeligt af Lolland Kommune med et strakspåbud efter længere tids usikkerhed om svømmehallens fremtid. En større renovering fik ikke kommunal opbakning, og i stedet for blev stedet lukket, da en rapport mente, det var uforsvarligt at have gæster i hallen.
  • Svømmehallens støtteforening gik i aktion, og med en stor lokalopbakning blev der samlet penge til at udbedre de værste skader. Svømmehallen kunne derfor genåbne i maj. Imens fortsatte arbejdet med at samle penge til den helt store renovering. 
  • En kæmpe donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond og et anlægstilskud fra Lolland Kommune gjorde, at den store renovering kunne begynde i maj 2019, og i januar 2020 genåbnede en gennemrenoveret svømmehal.
  • Lykken var dog kort, for snart efter lukkede coronapandemien ned for brugen af svømmehaller.
  • Uden corona kunne svømmehallen igen åbne, og den har siden fået både solceller på taget og infrarød sauna.
  • Da svømmehallen skulle genåbne efter sommerferien, opdagede man belægninger i bassinerne, og udskød derfor åbningen.

Niels Hoff forventer, at denne proces vil tage cirka fire uger, og i den tid må svømmerne altså væbne sig med tålmodighed.

Belægningen, der sidder på siderne af bassinet, vil kunne tages med en børste oppe fra bassinkanten, men det bliver formentligt nødvendigt at sætte en dykker til at rense bunden. Da svømmehallens personale kan klare størstedelen af arbejdet selv, forventes det ikke, at vandskimmel-angrebet koster svømmehallen meget mere end den tabte indtægt, mens der er lukket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lang proces at tømme bassinet

I bestyrelsen havde man overvejet, om det ikke var nemmere at tømme bassinerne for vand, når der skulle rengøres. Rambøll anbefaler dog den anden løsning, og det er formanden egentlig godt tilfreds med.

- Det tager meget, meget lang tid at tømme et svømmebassin, og få det fyldt op igen. Det er ikke som med et badekar. Samtidig taler vi om en omkostning på omkring 100.000 kroner for at fylde bassinet med vand igen.

Bestyrelsesformand Niels Hoff kunne tidligere på året åbne til en infrarød sauna, der er nyeste tilføjelse i svømmehallen. Foto: Palle Nevad Frandsen

Hos Niels Hoff er der tilfredshed med, at man i bestyrelsen valgte ikke at tage chancer og holdt svømmehallen lukket, mens vandskimmelangrebet blev undersøgt.

- Jeg er glad for, at vi besluttede at lukke. Der er ikke tale om decideret skimmelsvamp, som man bliver syg af, men man kan reagere allergisk overfor den, forklarer han.

Så snart svømmehallen igen kan byde gæsterne indenfor, vil der blive åbnet, men først skal planen for rengøringen følges til punkt og prikke. Forhåbentlig vil det få problemet til at forsvinde for altid.

  • 20rød_svømmehal_10
    Der går nok en måneds tid endnu, inden Rødby Svømmehal igen kan byde gæsterne på en tur i bassinet. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
  • _MG_2635
    Bestyrelsesformand Niels Hoff kunne tidligere på året åbne til en infrarød sauna, der er nyeste tilføjelse i svømmehallen. Foto: Palle Nevad Frandsen
Annonce
Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem