Annonce
Lokal nyt

- Vi regner naturligvis med at udlejningen bliver lovlig

Skanlux bygger stort flere steder i landet og har pool- og aktivitetshuse op til 375 kvadratmeter. Bøtø-projektets største huse er i øjeblikket planlagt til 298 kvadratmeter. Foto: Anders Knudsen/arkiv

- Lovgivningen er en rodebutik, for det er ikke nemt at vide, hvor grænsen går, siger formand for Guldborgsund Kommunes teknik, miljø og ejendomsudvalg.

BØTØ Et byrådsflertal af Venstre og Guldborgsundlisten går - som Folketidende fortalte det i går - ind for at give en byggetilladelse til store poolsommerhuse i Marielyst Ferieby.

I den politiske behandling af sagen har partierne lagt vægt på, at husene skal ned i en størrelse, så de ikke fylder mere end 15 procent af grundene, og at de skal passe ind i området i farver og materialer.

Men det har ikke været en del af teknik, miljø og ejendomsudvalgets debat, om ejerne af de kommende poolhuse vil bruge dem til erhvervsmæssig udlejning.

Graden af udlejning er ellers en stor bekymring for naboerne i Marielyst Ferieby, som i deres mange indsigelser mod byggeriet blandt andet har beskrevet poolhusene som "rene udlejningsfabrikker".

Høringssvar har draget paralleller til lignende byggerier i for eksempel nordsjællandske Asserbo, hvor der allerede ligger poolhuse, som er mistænkt for at være lukrative investeringsprojekter og ikke almindelige familiesommerhuse.

Men naboerne behøver ikke at være bekymrede for en ikke-lovlig udlejning, mener udvalgsformand Peter Bring-Larsen (G).

Ærlige mennesker

- Vi regner naturligvis med, at udlejningen af husene i Marielyst Ferieby bliver lovlig. Mit udgangspunkt er altid, at jeg har at gøre med ærlige mennesker, der overholder loven. Jeg har heller ikke grund til at tro andet i denne sag, siger Peter Bring-Larsen.

Han ejer selv et sommerhus på 180 kvadratmeter i Marielyst, som han med egne ord "lejer ud hele tiden".

- Vi bruger det selv i sommerferien og til jul og nytår. Meget af tiden derudover er det lejet ud, og det er fuldt lovligt, siger Peter Bring-Larsen, som dog kalder sommerhuslovens regler om udlejning "meget elastisk".

Loven siger, at ejeren kun må udleje sit sommerhus som supplement til eget brug, og at udlejningen ikke må få professionel karakter.

- Lovgivningen er en rodebutik, for det er ikke nemt at vide, hvor grænsen går. Men det, der er vigtigt her, er, at vi har tillid til, at der selvfølgelig lejes ud på lovlig vis, siger Peter Bring-Larsen.

Byggefirmaet Skanlux søger Guldborgsund Kommune om tilladelse til at bygge 10 poolsommerhuse på to grunde bag diget i Marielyst Ferieby. I det oprindelige projekt var husene mellem 242 og 375 kvadratmeter.
Naboerne i Ejerforeningen Marielyst Ferieby, der tæller 143 små sommerhuse, er modstandere af projektet, som de mener vil ødelægge naturen og freden i området.
Byggeplanerne har været i partshøring blandt naboerne, som affødte næsten 800 siders indsigelser.
Skanlux har nu skåret størrelsen på husene ned, så det reducerede projekt indeholder seks huse på mellem 182 og 242 kvadratmeter og fire huse mellem 242 og 298 kvadratmeter. Og de overholder lokalplanens krav om ikke at fylde mere end 15 procent af grundene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Påbud på vej

I Erhvervsstyrelsen, som er sat til at håndhæve sommerhusloven, ligger der i øjeblikket cirka 40 sager om ulovlig udlejning af store sommerhuse rundt om i Danmark.

Styrelsen har i over et år sagsbehandlet klagerne og varslet, at der snart falder et påbud til ejerne om at skrue ned for udlejningen i flere af sagerne.

Folketidende har tirsdag fået bekræftet af Erhvervsstyrelsen, at varslingen af påbuddene stadig er lige op over. Det har dog ikke været muligt at få oplyst, i hvor mange af sagerne der er fundet ulovligheder.

  • Skanlux bygger stort flere steder i landet og har pool- og aktivitetshuse op til 375 kvadratmeter. Bøtø-projektets største huse er i øjeblikket planlagt til 298 kvadratmeter. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem