Annonce
Lolland

Åbner nyt spille- og eventsted

Gulvtæppet med dets mange minder er væk, og frem er dukket et fint bøgetræsparket. Det skal nu slibes og behandles, så det matcher de rå vægge. Foto: Jan Knudsen

Det gamle diskotek Mona Lisa bliver til Torvet17.

MARIBO Tæppet med Mona Lisas falmede smil er revet af - diskoteksdagene er ovre. Under det gemte der sig et gammelt, flot bøgeparket. Det skal nu lægge gulv til nye tider i det, der i årtier var kendt som Mona Lisa.

- Det eneste minde fra Mona-tiden står dér, siger indehaver Michael Madsen og peger på et lille stykke af baren, der har fået lov til at blive stående ved indgangsdøren.

Ellers er alt flået ned, og frem er dukket de rå mursten. De skal nu pudses op, så stedet får et moderne look - selv oppe på scenen.

- De fleste andre steder har scenerne sort baggrund. Men sådan bliver det ikke her. Vi vil gerne skille os lidt ud, fortæller Michael Madsen.

I lang tid har det tidligere diskotek stået ubenyttet hen, mens Michael koncentrerede sig om at få restaurant Tempus til at køre på førstesalen. Nu har Tempus fået ny chefkok og et menukort, der arbejder ud fra Michaels grund-ide med stedet, så nu er fokus på at få underetagen til at leve igen som Maribos nye spille- og eventsted.

- Det bliver klar til 25. oktober, for 29. oktober har vi vores første arrangement, lyder det skråsikkert fra Michael Madsen.

Der er allerede solgt 50 billetter til "Intim stand-up" med Audrey Castaneda og en anden indtil videre hemmelig komiker.

Tanken er, at Torvet17 skal lægge bøgeparket til events som standup, foredrag og live-musik. Michael Madsen vil selv lave en del af arrangementerne, men stedet vil også være til leje - som et moderne forsamlingshus.

- Vi vil også meget gerne holde bryllupper, familiefester, konferencer, loppemarkeder, bingospil og alt muligt andet. Alt, der profilerer huset her, vil være velkomment, fortæller han.

Man kan leje lokalet og komme med alt selv - også maden.

- Vi har ikke proppenge eller noget. Hvis man har en favoritkok eller selv vil lave og komme med maden, så skal man være velkommen til det. Men vi kan naturligvis også levere maden. Det går lige fra, at man bare lejer salen, til at det hele er dækket op og på plads - og man bare skal møde op uden at røre en finger. Man kan bare bygge på, siger Michael.

Torvet17 vil kunne stille 200 stole på række eller have 400 stående koncertgæster. Michael har netop bestilt stole hjem fra Kina - intet mindre end 700 styk.

- Der kunne være 700 i en container, så det kunne jeg jo lige så godt. Så sælger jeg resten. Det er jo gode stole, så det kan jeg sagtens, lyder det med vanlig købmandsmine.

Med spisende gæster vil stedet kunne have plads til et maksimum på 150 personer ved runde eller lange borde.

- Salen bliver så mobil som muligt, så vi kan have plads til så forskellige ting som muligt. Vi har stadig garderoben, toiletter og herretoilettet i kælderen. Så vi har faciliteterne til de større events også.

Madsen flirter også med tanken om, at Torvet17 skal lave arrangementer, der følger byens puls - som under jazzfestivalen. Men han har også sine egne ideer.

- Det kunne være vin&gris, fællesspisninger ved langbord og lignende.

Nu handler det om at få salen sat i stand, så Torvet17 kan åbne til tiden. Men efterfølgende er der projekter, der skal løfte stedet endnu mere.

- Med tiden skal vi have åbnet vinduerne, så der kan komme mere lys ind. Det er et meget mørkt rum. Vi vil også lave en hyggelig gårdhave bagtil. Og så skal vi på et tidspunkt have fjernet det hvælvede loft, så der kommer den der riddersalsfornemmelse, som et brudepar vil finde rigtig romantisk. Det er jo meningen, at vi med tiden skal tjene penge på det her, smiler Michael.

Et lille stykke af baren fra Mona har fået lov at blive. Resten er smidt ud. Foto: Jan Knudsen
  • Gulvtæppet med dets mange minder er væk, og frem er dukket et fint bøgetræsparket. Det skal nu slibes og behandles, så det matcher de rå vægge. Foto: Jan Knudsen
  • Et lille stykke af baren fra Mona har fået lov at blive. Resten er smidt ud. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet