Knuthenborg fortsætter samarbejde med Dyrenes Beskyttelse i udviklingen af safariparken.
KNUTHENBORG I Knuthenborg Safaripark rundede abeskoven ganske upåagtet et skarpt hjørne 10. juni, hvor det var 50 år siden, at 200 bavianer fik deres helt eget hjem på Lolland. Siden åbningsdagen i 1971 har anlægget ikke ændret sig markant, men det bliver der nu lavet om på.
Egentlig var hele abeområdet allerede højeste prioritet for knap tre år siden, men så kom først pensionistboligen til cirkuselefanter og siden ombygningen af Tigerskoven på tværs.
- Når du kører rundt i parken i dag, så springer området her i øjnene. Problemet er, at når du laver noget rigtigt lækkert, så træder de ting, som trænger til at blive ordnet, ekstra frem, siger parkens ejer og administrerende direktør Christoffer Knuth.
Bavianerne var i begyndelsen holdt inde i deres indhegning af et stort hegn med el og en schæferhund ved indgangen. Hegnet er der stadigvæk, men hunden blev hurtigt afløst, og i dag kører man ind i den såkaldte abebus - to vogne trukket af en traktor.
- Hegnet er forfærdeligt og ødelægger meget af den visuelle oplevelse, men det er hele området, som skal nytænkes, forklarer safariparkens ejer.
Opgaven er så stor, at det vil tage et par år, før man er i mål, men allerede nu bliver der arbejdet hårdt i kulissen. Det er nemlig ikke nok bare at fjerne hegnet.
Mens man i eksempelvis dinosaurskoven og tigerskoven arbejder meget med de træer, som allerede står i parken, så vil temaet i den nye abeskov være mere åbent med klipper og sten.
Hvordan det præcist skal bygges op, og om abebussen skal pensioneres, er dog endnu uklart. Da abeskoven blev indviet, kørte parkens gæster rundt i anlægget i egne biler, men bavianerne brækkede antenner og vinduesviskere af bilerne og pillede gummilisterne op.
Nu køres gæsterne rundt i to vogne trukket af en traktor, men da man for to år siden måtte aflive en bavian, efter den var kørt over, kom abebussen under stærk kritik. Siden er sikkerheden dog forbedret væsentligt.
Når der skal laves nyt, handler det derfor om at tænke mange år ud i fremtiden og lave noget, som kan være med til at sætte nye standarder - præcis som med anlæggene til både elefanter og tigre.
- Noget af det sværeste er at finde en løsning på, hvordan du laver noget, som både er mega lækkert, fedt, etisk korrekt, dyrevelfærdsmæssigt i orden og stadigvæk rigtigt spændende for en otteårig dreng.
Berberaben flytter ind
En af de ting, som allerede nu står klart, er dog, at bavianerne lige så stille vil give plads til en ny abe.
- Vi har kastreret den gamle han, og dermed er vi stoppet med at avle på bavianerne, forklarer Christoffer Knuth.
- Genetisk er de ikke værdifulde, for de er vanvittigt indavlet.
Men abeskoven skal selvfølgelig indeholde aber, og Knuthenborg Safaripark er endnu engang gået sammen med Dyrenes Beskyttelse for at finde den rette art.
Valget er faldet på berberaben, som nogle måske kender fra Gibraltar. Oprindeligt kommer den dog fra de tunesiske og algeriske dele af Atlasbjergene, hvor den er særdeles truet.
- Bavianernes forhold bliver opgraderet, men vi stiller flokken i bero, og så vil den lige så stille fade ud over de næste år. Men samtidig introducerer vi berberaberne, hvor vi får en lille gruppe af avlsaber, som så kan udvikle sig i fremtiden.
Udover, at det giver god mening at hjælpe med at bevare berberaben, er det også en art, som passer bedre til Knuthenborg end de nuværende bavianer. Den kan nemlig være ude hele året rundt og har intet problem med sne og kulde.
Safariparkens andre aber, de langhalede lemurer og den lille springtamarin, forbliver i Knuthenborg. Det er ikke truede aber, hvor avlsarbejdet er vigtigt. Springtamarinen lever dog en nærmest overset tilværelse midt mellem lemurer og bavianer - og alt for tæt på parkens softice.
- Samtidig skal vi have fortalt hele evolutionens udvikling, og det kan vi gøre med de tre forskellige abearter, som vi vil have i fremtiden. Vi kan fortælle, hvordan udviklingen er gået, og hvorfor nogle er blevet til de bittesmå aber, andre er halvaberne og almindelige aber, og så er der os, siger Christoffer Knuth.