NAKSKOV: I Jyllands-Posten i november og senest i Weekendavisen her i september kritiserer antropolog Birgitte Romme Larsen de statslige indkøbsaftaler, som statslige arbejdspladser, der er flyttet ud fra hovedstaden, er bundet af.
Som del af et større forskningsprojekt om tilflytning til Lolland bruger hun statsinstitutionen Nota - Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder - som et antropologisk casestudie. Nota flyttede for tre år siden ind i Nakskov Rådhus.
Inden da havde Lolland Kommune brugt en million kroner på lobbyarbejde for at få del i udflytningen af statslige arbejdspladser.
På Nakskov Kulturdag på fredag er der mulighed for i tidsrummet klokken 17.45 til 18.15 at høre et oplæg om studiet ved antropologen, og det foregår i byrådssalen hos Nota.
Bundet af regler
Birgitte Romme Larsen kritiserer, at statens egen, centraliserede praksis og reglementer blot flytter uændret med, når statsinstitutioner udflyttes fra hovedstaden til mindre bysamfund.
Det gælder blandt andet de statslige indkøbsaftaler, Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), der skal effektivisere det offentliges indkøb af varer, og Statens Facility Management-aftale (FM), der blev lanceret i 2017.
Den centraliserer den enkelte statsinstitutions indkøb af serviceydelser i form af eksempelvis catering, renhold og vedligehold. En til to hovedleverandører har kontrakt med staten på disse ydelser.
Konkret må Nota derfor få kørt papir, kuglepenne og andre kontorforsyninger ud fra et centrallager i stedet for at gå tværs over Axeltorv og købe varerne hos Daubjerg.
Nota kan eksempelvis heller ikke melde sig ind i Nakskov Handel & Erhverv og derigennem være med til at bidrage til en mere aktiv bymidte til glæde for nakskovitterne, for det er ikke fagligt relevant for Notas arbejdsområde, set med statens øjne.
Kan ikke støtte lokalt
At handle og støtte lokalt er derfor ingen enkelt sag for Nota, da institutionen er bundet af de statslige regler.
- Og Nota selv finder det meget ærgerligt, at de ikke kan få lov til meget mere direkte at være med til at skabe liv og forhindre butiksdød. Det var jo blandt andet derfor, at de statslige arbejdspladser blev flyttet ud. Hvorfor så forhindre dem i at købe varer og service lokalt, spørger Birgitte Romme Larsen med baggrund i sit forskningsstudie.
Weekendavisen citerer hende for at sige, at det godt kunne være, at de 14 kroner, du har givet ekstra for kuglepennen lokalt, kommer tifold tilbage, hvis det betyder, at den lokale papirvarebutik ikke lukker. For så lukker nabobutikken ofte heller ikke.
Der er i forvejen postet mange statskroner i yderkommunerne gennem blandt andet udligningsreformen, der skulle bringe by og land tættere sammen.
Nu søger staten så at decentralisere ved at flytte arbejdspladser ud, men samtidig bliver de regler, som statens arbejdspladser er bundet af, blot hele tiden mere og mere centraliserede.
- Det er i stærk modstrid mod hinanden og virker ikke helt gennemtænkt, påpeger Birgitte Romme Larsen.
Udflytning af statslige arbejdspladser
- Som led i det politiske initiativ "Bedre Balance: statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder" fra 2015 er der i årene 2016-2019 sket en geografisk omfordeling af næsten 8.000 statslige job, fordelt over 89 statsinstitutioner og spredt til 51 byer uden for hovedstadsregionen. Forsker i migration og lokalsamfund, antropolog Birgitte Romme Larsen fra DPU, Aarhus Universitet, har brugt Nota, som for tre år siden flyttede til Nakskov med 50 ansatte, som antropologisk casestudie.