Annonce
Lolland

BORGMESTERVIKAR MED KONTOR I BAGHAVEN

Når sommeren ellers tillader det, er Henrik Jacobsen at finde ude i det grønne, for tjansen som Lollands vikarierende borgmester giver mulighed for at arbejde hjemmefra. Foto: Nils Lund Pedersen
For seks måneder siden blev Henrik Jacobsen (K) valgt ind i byrådet, i disse uger er han vikar for borgmesteren.

LOLLAND: Sommersolen stråler og varmer de midtlollandske plæner op, og Lollands konservative viceborgmester Henrik Jacobsen, tager imod på en lille terrasse i den ene side af baghaven. Her blot nogle få benlængder fra barokhaven ved Søholt bor direktøren, der 1. januar kunne tilføje byrådsmedlem til sit cv.

Henrik Jacobsen blev formand for den lokale konservative partiforening i januar 2020, og valgkampen i 2021 var hans første som kandidat. Han begyndte året med at vikariere for borgmesteren, og har brugt sommeren på at tage tre uger mere på borgmesterkontoret - selv om han har klaret alt arbejdet hjemmefra.

Når du er i gang med en valgkamp, kan alt lade sig gøre, men når du så sidder i byrådet, har du spændetrøjen på. Der er ikke penge til alt det, vi gerne vil, og i Lolland Kommune i særdeleshed har vi det hårdt.

Henrik Jacobsen (K)

- Jeg er kommunens ansigt ud ad til, når borgmesteren ikke er der. Sker der noget, så repræsenterer jeg Lolland Kommune, og det kan være alt fra simpelt til besværligt, men det er noget, som jeg har påtaget mig frivilligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I  bund og grund handler det mest om at modtage de henvendelser, som normalt dumper ind i borgmesterens elektroniske brevkasse. Det er ofte fra borgere, som har brug for at blive hørt, men ikke ved, hvor de ellers skal henvende sig.

Fører ikke partipolitik

Ferieafløseren er det eneste konservative byrådsmedlem, og måske kunne sådan en afløsertjans være med til at sætte et konservativt fingeraftryk på kommunen, men sådan ser Henrik Jacobsen det ikke.

- Når jeg sidder som fungerende borgmester, skal jeg ikke ud og føre politik. Jeg skal ikke udnytte denne position til at føre partipolitik, slår han fast.

Samtidig afviser han, at gå ind i hver enkelt af de sager, der dukker op i mailboksen i løbet af de tre uger.

- Som fungerende borgmester ser jeg mig mere som en slags katalysator i de enkelte sager. Jeg læser henvendelserne og sender dem videre til behandling de rigtige steder i kommunen, men jeg går ikke ind i en dialog med de enkelte borgere. Ved at få henvendelserne bragt videre til de rette personer, håber jeg at vi undgår, at det hele sander til i ferieperioden.

Henrik Jacobsen glæder sig over den tillid, som bliver ham vist, og forsøger på bedste vis at leve op til den. Foto: Nils Lund Pedersen

Det er kun 11 måneder siden at den konservative viceborgmester satte rigtig gang i sin valgkamp, og der er stor forskel på at være kandidat og så at have fast sæde i byrådet.

- Når du er i gang med en valgkamp, kan alt lade sig gøre, men når du så sidder i byrådet har du spændetrøjen på. Der er ikke penge til alt det, vi gerne vil, og i Lolland Kommune i særdeleshed har vi det hårdt, siger Henrik Jacobsen.

Alligevel er det vigtigt, at folk har mulighed for at få politikerne i tale, mener den fungerende borgmester, som har været inde i en stejl læringskurve siden han blev valgt ind.

- Jeg reagerer, så godt som jeg kan, på de enkelte henvendelser. Men selvfølgelig skal jeg også finde ud af at navigere i den kommunale system. Borgerhenvendelser er dog tegn på, at vi har et nærdemokrati, og det er meget positivt, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svæver over vandene

Når Holger Schou Rasmussen vender tilbage fra ferie i næste uge, træder Henrik Jacobsen atter et skridt tilbage, og kan så koncentrere sig om det politiske arbejde - og måske det folketingsvalg, som snart venter.

Ved siden af posten som viceborgmester har det konservative byrådsmedlem sæde i kommunens økonomi- og erhvervsudvalg, og Henrik Jacobsen kan godt fortryde lidt, at han ikke kom ud i et af de andre fagudvalg.

Når han er med til at behandle sager, har de været grundigt gennemarbejdet i fagudvalgene og mangler blot den sidste behandling.

- Selvfølgelig har vi også en debat i udvalget, men alle de grundlæggende spørgsmål drøfter vi ikke. Vi kommer ikke ned i materien, som det sker i et fagudvalg. Selvfølgelig kan jeg bare læse referaterne, og det gør jeg også, men de viser jo ikke hele diskussionen i udvalgsbehandlingen.

Ved konstitueringen valgte Henrik Jacobsen (K) at tage imod at blive viceborgmester, men selv om det også gav plads i økonomi- og erhvervsudvalget fortryder han lidt, at han ikke er med til at behandle nogle sager i fagudvalgene. Arkivfoto: Anders Knudsen

Derfor bliver det også svært at sætte et konservativt fingeraftryk på de enkelte sager.

- Jeg er jo kun med i den behandling, hvor du svæver lidt hen over vandene. Det kan jeg nogle gange godt fortryde lidt, slår Henrik Jacobsen fast.

Lige nu handler det dog mere om at holde øje med mailen, og få sendt borgerhenvendelserne det rette sted hen. Det arbejde kan han klare på terrassen, og så er han klar til at hive fat i partipolitikken, når økonomi- og erhvervsudvalget atter samles til møde 25. august.

  • MIDT Henrik Jacobsen06
    Når sommeren ellers tillader det, er Henrik Jacobsen at finde ude i det grønne, for tjansen som Lollands vikarierende borgmester giver mulighed for at arbejde hjemmefra. Foto: Nils Lund Pedersen
  • MIDT Henrik Jacobsen01
    Henrik Jacobsen glæder sig over den tillid, som bliver ham vist, og forsøger på bedste vis at leve op til den. Foto: Nils Lund Pedersen
  • 26 mar byråd konstituering26
    Ved konstitueringen valgte Henrik Jacobsen (K) at tage imod at blive viceborgmester, men selv om det også gav plads i økonomi- og erhvervsudvalget fortryder han lidt, at han ikke er med til at behandle nogle sager i fagudvalgene. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze