Annonce
Lolland

Brandvarme priser trak folk til i kulden

Klokken var ikke meget over 10, før køen strakte sig ud på C.E. Christiansensvej. Her måtte kunderne væbne sig med tålmodighed, inden de nåede frem til teltet med de nedsatte varer. Foto: Jan Knudsen

Forretninger, som tidligere på året var ramt af brand, hold brandudsalg.

MARIBO For knapt to måneder siden brændte den ejendom, som husede Tine Wallentins butik City Mode & City Tasker i Østergade i Maribo. Branden begyndte i nabobutikken, der ikke var i brug som butik, men den bredte sig med sådan en hast, at også Tine Wallentins butik blev ødelagt.

Mens alt i butikken blev ødelagt under brandslukningen, lykkedes det at redde store dele af lageret, som siden har været hos skadeservicefirmaet Polygon, hvor man har arbejdet på at redde det, der kunne reddes. Lørdag kunne de varer så finde nye ejere, da Tine Wallentin holdt brandudsalg.

Udsalget fandt sted hos Polygon lørdag fra klokken 10 til 16, og allerede klokken 9 var første kunde dukket op, men vedkommende fik besked på at komme tilbage lidt senere. Ventetiden kunne blive kold nok, for brandudsalget var placeret på en råkold dag, der føltes mere som november end maj.

Klokken 10 blev der åbnet i teltet med tøjet, og så gik det stærkt. Snart slangede køen sig rundt på pladsen som en kæmpe pytonslange, og klokken var ikke meget over 10, før vagterne måtte lukke adgangen ind til Polygons parkeringsplads. I stedet tog folk opstilling ude på C.E. Christiansens Vej.

- Fra klokken 10 til 13 var det lidt kaos, men langt de fleste tog det pænt, fortæller Tine Wallentin.

På forhånd var retningslinjerne aftalt med politiet, og det var kun tilladt at tage syv kunder ind i teltet ad gangen. Det skabte hurtigt flaskehals-problemer på pladsen, og når køen var værst, blev nye kunder bedt om at vende tilbage senere.

Nogle gav også op allerede ved ankomsten, da de kunne se, hvor lang køen var foran dem, og hvor langsomt den flyttede sig.

- Det længste, jeg hørte, at en kunde havde ventet, var en time og 45 minutter, siger Tine Wallentin, der er overrasket over, at så mange mødte op. Ikke mindst kulden taget i betragtning.

Omkring klokken 13 begyndte det at tynde ud i køen, men et opslag på Facebook om, at der var plads og masser af tøj fik atter gang i flowet af kunder.

For ejeren af City Mode & City Tasker var det en travl, men god dag. Hun havde fast plads i teltet og kunne betjene de syv kunder, der kom ind i varmen.

Især glædede hun sig over at hilse på nogle af sine trofaste kunder, der selvfølgelig også have taget plads i køen og ventet på en plads inde blandt de varer, som det lykkedes at redde ud.

- Det var så fedt at se dem igen, for jeg har virkelig savnet mine kunder.

Flere ville gerne vide, om de snart kan se Tine Wallentin tilbage med en butik i Maribo, men nu skal der først slappes lidt af. Det har været en hård omgang at stable brandudsalget på benene.

Samtidig skal hun havde helt styr på forsikringen efter storbranden, inden hun atter kaster sig ud i en ny butik. Men hendes faste kunder kan være ganske rolige, for butikken skal nok vende tilbage til bybilledet. Men det kommer til at tage noget tid.

Der skal købes det rette tøj hjem, som passer til sæsonen, og det tager nemt nogle måneder at få de handler på plads. Samtidig skal hun være sikker på, at den nye butik ikke åbner midt i en udsalgsperiode i Maribo.

- Jeg regner med, at jeg kan genåbne omkring 1. marts, siger Tine Wallentin.

Læs også artiklen "Jem & Fix fik flot start" om nyåbnet forretning i mandagens Folketidende.

I teltet var der plads til syv kunder ad gangen, og Tine Wallentin ærgrer sig over, at vejret ikke var til at have varerne under åben himmel, så folk ikke skulle vente så længe. Foto: Jan Knudsen
  • Klokken var ikke meget over 10, før køen strakte sig ud på C.E. Christiansensvej. Her måtte kunderne væbne sig med tålmodighed, inden de nåede frem til teltet med de nedsatte varer. Foto: Jan Knudsen
  • I teltet var der plads til syv kunder ad gangen, og Tine Wallentin ærgrer sig over, at vejret ikke var til at have varerne under åben himmel, så folk ikke skulle vente så længe. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Lolland

Anklager efter babydød: Kræver hård dom

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Lokal nyt

Smadrede bilruderne og stjal alt fra værktøj til kontanter: Pludselig fik politiet et afgørende tip

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

112

Voldsomt solouheld: Fuld passager rev fat i rattet

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det afgjort

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

112

73-årig kvinde med rollator gik amok på mand

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet