Takket være svigersønnen, Per Vinther Nielsen, der har været ude i noget af et detektivarbejde.
Søndag 16. januar besøger Per Vinther Nielsen sin svigerfar, der fortæller, at nu er han færdig med sin bog, og er klar til at læse korrektur. Natten til torsdag 20. januar udånder forhenværende redaktør Peter Brøndahl.
Bogen er godt nok færdigskrevet, men der er ikke sendt manus til et forlag. Efter bisættelsen af den gamle redaktør finder Per Vinther Nielsen bogen som A4-ark i et ringbind.
Mange computere
- Men, hvor er den skrevet ind. Ikke nogen let opgave at finde ud af, for Peter havde mange computere, bemærker svigersønnen.
Efter nogen søgen, dukker filen op, men kan ikke umiddelbart downloades, men også det problem løses, og Per Vinther Nielsen finder et forlag (Books on Demand), og processen sætter i gang.
- Jeg fandt ret hurtigt ud af, at udgive den som kopi efter originalmanuskriptet, så et par slørede billeder og lidt slåfejl, må læseren tage med i købet, siger Per Vinther Nielsen.
En slags terapi
Der er ikke tale om en egentlig biografi, men, ret brøndahlsk, slet og ret ”Brokker fra en skæv mosaik” med overskriften ”Præst blev han aldrig”. Måske er det rettere en slags terapi, som han også selv skriver det i bogen efter at have konstateret: ”På et eller andet tidspunkt i livet er der ikke plads til mere. Det skal ud”.
Og det kommer ud. I den grad. Historien om en overvægtig drengs opvækst på Als i Sønderjylland. Han fortæller nærmest lyslevende om mødet med FDF, journalistikken, starten i Maribo, Lions, politik, borgmestre, beredskabet, menighedsråd, præster og så videre.
Eksempelvis mødet med Kong Frederik IX og Dirch Passer. For at det ikke skal være lyv også dengang, han havnede på BTs forside under overskriften ”Han tabte 55 kg - uden mirakler”.
Aber på redaktionen
B-hl havde et yderst spændende og indholdsrigt liv. En dag fik han på ”Sønderjydens” redaktion i Sønderborg besøg af en flok chimpanser fra Cirkus Schumann. Avisbudene så undrende til, men blev noget sure over, at den underfundige journalist bildte dem ind, at aberne var i lære som avisbude og skulle begynde til den første…
- Men sådan er der jo så meget, som var et af Peters valgsprog.
Efter at have læst bogen må man give den gæve alsing ret. Og han lægger bestemt ikke fingrene imellem uanset om der er tale om borgmestre eller præster.
