Annonce
Lolland

Byråd: - Vi vil kompenseres for udligningstab

Det var et enigt byråd, der i aftes besluttede, at Lolland Kommune skal gå sammen med flere andre kommuner i et sagsanlæg mod staten. Foto: Jan Knudsen/Arkiv

Lolland Kommune går med i sagsanlæg mod staten for at kræve kompensation for det tab, som flere kommuner har haft på grund af fejlagtig udligning

LOLLAND Det var et enigt byråd, der i aftes vedtog at lægge sag an mod staten i sagen om fejlagtig udligning i årene 2015-2018.

Det er en opdatering af uddannelseskriteriet for udlændinge, der har vist, at der i perioden har været en fejlagtig udligning, hvor flere - primært hovedstadskommuner - har fået for meget i udligning, mens en del andre - mestendels provinskommuner herunder Lolland - har modtaget for lidt i udligning.

Som Folketidende flere gange har beskrevet indgående, så valgte regeringen i 2018 i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi at kompensere de kommuner, der i perioden havde fået for meget i udligning med samlet 1,1 milliarder kroner i 2019 og 2020 - alt imens de kommuner, der havde fået for lidt, ikke blev kompenseret.

Lolland Kommune har sammen med 19 andre kommuner med Hjørring Kommune i spidsen fået foretaget en juridisk vurdering hos advokatfirmaet HjulmandKaptain af mulighederne for at vinde en retssag mod staten med henblik på at blive kompenseret for det udligningstab, som kommunerne har haft i årene 2015-2018.

- Vi har en god sag, vurderer HjulmandKaptain, lød det fra borgmester Holger Schou Rasmussen (S) ved gårsdagens byrådsmøde i Nakskov Biblioteks mødelokale.

Henrik Høegh (V) gav udtryk for, at sagen om udligning er et eksempel på en sag, hvor politisk indflydelse måske ikke er god. Foto: Jan Knudsen/Arkiv

Flere kommuner med

Han kunne oplyse overfor byrådet, at 11 ud af 20 kommuner har behandlet sagen, og at foreløbig 10 kommuner har tilsluttet sig sagsanlægget.

- Kun Thisted Kommune har sagt nej. Min forventning er, at vi samlet bliver over 15 kommuner, der går med i sagsanlægget, der ikke er et sagsanlæg mod regeringen, men mod staten, pointerede borgmesteren.

Lolland Kommune har fået foretaget en analyse af, hvor stort et tab kommunen har haft i perioden på grund af den fejlagtige udligning. Den viser, at tabet i perioden løber op i 111 millioner kroner.

- Der er noget principielt forkert i den rådgivning, som politikerne på Christiansborg har fået i ministeriet, når de kommuner, der i perioden har fået for meget i udligning, skal kompenseres for ikke fortsat at få for meget, sagde Holger Schou Rasmussen.

Henrik Høegh (V) pointerede, at udligningsspørgsmålet burde være et forvaltningsspørgsmål.

- Når det er en sag som denne, der bliver politisk, så må man stille spørgsmålet, om dem, der er de fleste, også er de klogeste. Sådan er demokratiets spilleregler, men i spørgsmålet om udligning burde det være nogle uvildige regnedrenge, der vurderer, hvordan et udligningssystem laves mest retfærdigt, sagde Henrik Høegh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Velfærd har tabt

Vibeke Grave (S) slog fast, at man i Lolland Kommune de seneste fem år har brugt mange ressoucer på at dokumentere, hvordan forskellige lovgivninger skaber ulige vilkår for kommuner.

- Denne sag ville alene de seneste to år have givet Lolland Kommunes borgere 79 millioner kroner mere til velfærd. I stedet har det betydet en lang række besparelser på kerneopgaver. Derfor skal vi selvfølgelig reagere, sagde hun.

Også løsgænger Thomas Østergaard og Lars Christiansen (SF) gav udtryk for opbakning til sagsanlægget på byrådsmødet.

Holger Schou Rasmussen slog slutteligt fast, at Lolland Kommune i værste tilfælde kan tabe en halv million kroner ved sagsanlægget.

- Men jeg håber, at dette sagsanlæg kan lægge det nødvendige pres på politikerne på Christiansborg, sagde han.

  • Det var et enigt byråd, der i aftes besluttede, at Lolland Kommune skal gå sammen med flere andre kommuner i et sagsanlæg mod staten. Foto: Jan Knudsen/Arkiv
  • Henrik Høegh (V) gav udtryk for, at sagen om udligning er et eksempel på en sag, hvor politisk indflydelse måske ikke er god. Foto: Jan Knudsen/Arkiv
Annonce
Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang