Annonce
Lolland

Camping-ejer fik barsk start, men det går godt

Jes Warming har nok at se til på Hummingen Camping, som han overtog for et år siden. Foto: Jan Knudsen

Kan se tilbage på et år som ejer af Hummingen Camping, hvor det er gået over al forventning

HUMMINGEN - Jeg har ikke en pind forstand på campingpladser, ud over at jeg har camperet selv. Men det er en drøm, der skal udleves.

Sådan lød det for et år siden fra Jes Warming, der sammen med sin kone, Rie, havde købt Hummingen Camping. Han kan nu se tilbage på det første år som ejer, der begyndte barskt.

- Det var en lidt turbulent opstart. Det startede med, at min kone døde, så jeg var alene hernede hele sidste år, indleder han og fortæller, at han fik hjælp af nogle gode venner.

I løbet af foråret var han også lidt bekymret for, om der ville komme gæster, men det gik alt sammen. Da sommerferien kom, begyndte gæsterne også at komme.

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville få så god en sommer, men det er gået over al forventning, konstaterer han og skynder sig at tilføje, at det dog ikke er nogen million-forretning.

Men det går den rette vej, og i år er der allerede 32 fastliggere, der er tjekket ind - langt de fleste fra Lolland-Falster.

- Og det ser ud til, at bookingerne kommer stille og roligt. Så selv om der er corona, kan vi håbe, det bliver en god sommer alligevel, bemærker han.

Jes Warming har nok at se til på Hummingen Camping, som han overtog for et år siden. Foto: Jan Knudsen

Tilbage til storhedstiden

Jes Warming arbejder i hvert fald videre på at sætte den gamle plads i stand. Den havde været lukket nogle år, da han tog over, så der har været rigelig at se til med renoveringsprojekter.

- Vi prøver at få campingpladsen tilbage til sin storhedstid, siger han og fortæller, at han er i fuld gang med at male hytterne og udhængene og flere andre ting.

- Det har ikke været malet i 10 år, bemærker han.

Der ud over har han slået græs, klippet hække og beskåret træer, og i næste uge skal han lægge fliser og ordne swimmingpoolen, ligesom minigolfbanerne skal gøres klar. Der er også en masse gamle og slidte brædder, der skal skiftes på legepladsen, og sådan er der hele tiden noget.

Det ændrer dog ikke på, at Jes Warming også fortsat driver et autoværksted i Tappernøje, hvor han bor. Men her har han en mekaniker til at tage sig af de daglige opgaver, og Jes har købt sig en VW Lupo, så han kan drøne frem og tilbage. I campingsæsonen bor han dog i lejligheden ovenpå den lille købmandsbutik, som i øvrigt også er blevet opgraderet.

Her er der kommet slush ice-maskiner og nye køleskabe, og der er også kommet et større udvalg af kolonialvarer på hylderne.

Og så har han fået tre sommerhuse under vingerne, som han lejer ud.

Jes Warming har nok at se til på Hummingen Camping, som han overtog for et år siden. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Er faldet ret godt til

Der er med andre ord rigeligt at se til, men han nyder både livet på pladsen og området i det hele taget.

- Det er et dejligt område, det må man sige. Jeg er faldet ret godt til, også med befolkningen og sommerhusgæsterne.

Ved påsketid var han dog lidt nervøs for, hvad coronaen ville komme til at betyde. Her begyndte det nemlig for alvor at tikke ind med afbud.

- Mange meldte fra til sommeren. Men der er begyndt at komme nye bookinger. Vi kan håbe, danskerne bliver hjemme og tager på camping, siger han og fortæller, at der i øjeblikket ikke er en eneste udenlandsk campist, der har booket plads.

I Tyskland er man dog ved at bløde op på grænselukningen, og Jes Warming er optimist. Han tror på, det bliver en god sommer.

  • Jes Warming har nok at se til på Hummingen Camping, som han overtog for et år siden. Foto: Jan Knudsen
  • Jes Warming har nok at se til på Hummingen Camping, som han overtog for et år siden. Foto: Jan Knudsen
  • Jes Warming har nok at se til på Hummingen Camping, som han overtog for et år siden. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Så er foråret skudt i gang

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?