Annonce
Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

Flot så det ud, da dronningen kom på besøg i Nakskov 1. juni 2016. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Lolland Kommune har takket nej - også til koncerter ved Livgardens Tambourkorps.

FEJØ/ASKØ: De fleste har vist fanget, at dronning Margrethe besøger Fejø og Askø samt Lilleø til august. Hun kommer med kongeskibet Dannebrog til Smålandsfarvandet og besøger øerne onsdag 31. august. Først Fejø, så Askø/Lilleø.

I den forbindelse vil Danmarks-Samfundet gerne modtage dronningen med en fanekommando - altså en række af Dannebrogsfaner.

Men det har de fået nej til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Styrgruppen i Lolland Kommunen for dronningebesøget har sagt nej til, at der skal opstilles fanekommando på de to øer, og det synes jeg er lidt mærkeligt, siger Hans Pihl fra Nakskov.

- Dannebrog skal jo ligge for svaj ud for Dybvig Havn, og dronningen skal sejles ind i chalup. Vi har så spøgt med, om kommunen mener, at vi skal betragte det som en landgangsøvelse og ikke et royalt besøg, tilføjer Hans Pihl.

Jeg blev så harm, da jeg hørte, at vi ikke skulle deltage og ikke stille med faner. Dronningen skal da også modtages af Dannebrogsfaner

Hans Pihl, komitémedlem i Danmarks-Samfundet

- Jeg blev så harm, da jeg hørte, at vi ikke skulle deltage og ikke stille med faner. Dronningen skal da også modtages af Dannebrogsfaner, mener han.

- Halvdelen kunne stille op på den ene ø, og den anden halvdel på den anden, forestiller Hans Pihl sig.

Afventer fortrop-møde

Jørn Arne Nielsen, der er oberstløjtnant af reserven, mener at man skal slå koldt vand i blodet indtil 15. juni, hvor der er et såkaldt fortrop-møde forud for besøget.

Jørn Arne Nielsen er formand for Danmarks-Samfundet på Lolland-Falsters komité, hvor Hans Pihl også er komitémedlem og formand for Garderforeningen på Lolland og modtager orientering om dronningebesøget fra Danske Soldaterforeningers Samvirke. Af den militære myndighed, Landsdelsregion Øst, er Jørn Arne Nielsen blev spurgt om, hvor mange faner de vil stille med ved dronningens besøg 31. august.

- Ingen, har jeg svaret, så længe der ikke har været fortrop-besøg endnu, oplyser Jørn Arne Nielsen, der tilføjer, at Lolland Kommune også har afslået at få besøg af Livgardens Tambourkorps, der havde tilbudt at underholde forskellige steder i kommunen.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) begrunder afslagene med, at der er tale om ø-besøg, hvor øernes borgere tager imod - og ikke et by-besøg, og et så kort besøg på henholdsvis tre timer og halvanden time, at der ikke kan bruges en halv time på at hilse på faner og hornmusik.

- Fanekommando er heller ikke noget ø-boerne specielt har ønsket sig, tilføjer han.

Danmarks-Samfundet

Danmarks-Samfundet har med baggrund i den danske kulturtradition til formål at udbrede kendskabet til og anvendelsen af Dannebrog som et nationalt symbol for dansk kultur, fællesskab og identitet.

  • 01NAK-Dronning-22
    Flot så det ud, da dronningen kom på besøg i Nakskov 1. juni 2016. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet