Annonce
Lolland

- Der sker så meget positivt på Lolland

På fredag er det 10 år siden, at René Palm tog springet fra ansat til indehaver af eget firma. Han er glad for at drive virksomhed på Lolland og tror på fortsat vækst. Foto: Flemming Keith Karlsen

Flyttede i 2006 fra København til Lolland med sin familie. Fire år efter åbnede han sit eget firma.

MARIBO Før René Palm mødte sin senere hustru Jette, havde han ingen relationer til Lolland. Selvfølgelig kendte han øen, men han havde aldrig været der. Det ændrede sig i 2006, da parret valgte at forlade Vanløse og sætte kursen mod Maribo.

Parret mødtes i København, men hustruen er oprindeligt fra Rødby, og derfor begyndte René Palm også at se mere til Lolland, når de besøgte svigerfamilien.

- Vi havde egentlig købt et hus i Vanløse, men kunne godt se, at det kunne komme til at knibe med pladsen, da vores to ældste piger er tæt aldersmæssigt på hinanden. Da min kone er hernede fra, syntes vi, at det var et interessant sted at kigge henad, forklarer René Palm.

I de første år arbejdede han som maler i København og levede med at pendle frem og tilbage mellem arbejde og hjemmet, hvor familien snart voksede med en tredje pige. Selv om finanskrisen drev ind over Danmark i de år, valgte René Palm at tage en stor beslutning. Han ville være selvstændig. "Malerfirmaet René Palm" så dagens lys 1. maj 2010.

- I en længere periode havde jeg tænkt på at blive selvstændig, men ikke rigtigt turde tage springet. Men min kone og jeg blev enige om, at nu ville vi se, hvad det kunne bringe. Og det har kun været positivt, også selv om det stadigvæk var svære tider.

Faktisk mener han, at finanskrisen ligefrem har styrket firmaet.

- Jeg lærte at være mere forsigtig, hvor jeg tror, det kan være mere farligt at starte firma på toppen af en bølge.

Hurtigt fik han foden indenfor hos et boligselskab i Vordingborg, og godt et år efter kunne han ansætte sine to første medarbejdere. Siden er nye kunder kommet til, og i halvdelen af firmaets 10 år har der været fire ansatte til de mange opgaver.

At komme til Lolland var heller ikke slemt for René Palm. Nok kommer han fra København, men de oprindelige rødder er i Jylland.

- Derfor kunne jeg tage det stille og roligt, jeg havde altså set en traktor før i mit liv, siger han med et lille smil.

Det handlede om hurtigt at knytte netværk, og de blev fundet gennem forældrene på børnenes skoler, i fritidslivet og ved et slidsomt benarbejde. Men det betalte sig. Nok har René Palm meget arbejde udenbys stadigvæk, men han har også en pensel med i lokale projekter. Hans firma var med til at istandsætte Café Vin&Brød på Torvet i Maribo, og lige nu er medarbejderne i gang i byens nye Jem & Fix-butik.

- Vi er i en tid, hvor der sker så meget positivt på Lolland, og det bliver spændende at følge, hvordan det går i de næste 10 år. Jeg ønsker i hvert fald for Lolland-Falster, at det kommer til at give os et skub i den rigtige retning.

Her tænker Rene Palm ikke kun beskæftigelse og befolkningstilvækst, men også på den måde, Lolland-Falster ofte bliver omtalt andre steder.

- Femern-projektet kan give en anden opmærksomhed omkring landsdelen, og andre kan begynde at tale om noget andet end det ofte negative billede, som bliver tegnet.

Selv har han ikke fortrudt et sekund, at han flyttede til Lolland og endte i Maribo, som han beskriver som en "super smuk by". Nu er de første 10 år gået, og firmaet har både store og små kunder. Der arbejdes på store byggerier og i private hjem, og for René Palm er drømmen at lade sin virksomhed vokse til en 8 til 10 ansatte. Men det haster ikke.

Malerfirmaets 10 første år bliver markeret sammen med medarbejderne og med en god bøf hjemme i privaten.

Sammen med sine fire ansatte er René Palm travlt beskæftiget både lokalt og på Sjælland. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • På fredag er det 10 år siden, at René Palm tog springet fra ansat til indehaver af eget firma. Han er glad for at drive virksomhed på Lolland og tror på fortsat vækst. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Sammen med sine fire ansatte er René Palm travlt beskæftiget både lokalt og på Sjælland. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder