Annonce
Lolland

- Det er rart at slippe for mundbindet i varmen

Annette Rasmussen (til venstre) og Dennis Byrnild (i midten) var glade for at slippe for at bære mundbind i Meny mandag. Foto: Jan Knudsen

Efter 228 dage med mundbind i butikkerne var det fra mandag slut med mundbeskyttelseskravet.

NAKSKOV - Har du ikke glemt noget, spørger den der lille indre stemme, da fødderne bevæger sig indover dørtærsklen til Meny i Nakskov.

Øjnene behøver dog blot bevæge sig rundt blandt de andre handlende i få sekunder, så står svaret klart: Nej.

Mandag åbnede butikkerne i Nakskov til den første dag uden krav om mundbind. Folketidende tog på besøg i Meny, hvor flere kunder var glade for at slippe af med mundmasken.

- Nu, hvor det er blevet varmt, er det altså rigtig rart, at man ikke behøver at have mundbind på, for det er ikke så rart, når man går og handler. Jeg skal dog lige vænne mig til, at jeg ikke behøver at have det på længere, siger Annette Rasmussen og tilføjer:

- Når det er sagt, synes jeg egentlig ikke, det har været så slemt. Nu driver jeg selv en lille gårdbutik ved Næsby Strand, der hedder Butik Landliv, så jeg er vant til at bære visir. Jeg synes også, at mine kunder har været gode til at bruge mundbind. Kun nogle få gange har folk glemt det, og så har de fået et af mig.

Rart at slippe

Som salgsassistent i Meny i Nakskov har Henriette "Henry" Hansen været en af de danskere, der har måttet bære mundbeskyttelse hele sin arbejdstid. Det har dog ikke været så slemt, fortæller hun.

- Til at begynde med havde jeg mundbind på en hel dag, og det er ikke rart, når det er den samme luft, man indånder, men så fik jeg et visir, og så var det ikke så slemt. Vores chef har også været god til at sige, at vi måtte tage de pauser, vi havde brug for. Efter det er blevet varmt, er det dog rart at slippe for det, siger hun.

De ansatte hos Meny bestemmer dog selv, om de vil bære mundbind fremover.

- Jeg har det sådan, at hvis folk holder den afstand, de skal, så synes jeg ikke, man behøver mundbind, siger Henry, som hun helst vil kaldes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er så vant til det

I Menys sodavandsafdeling står Allan Christensen og Marek Skorczynski, som begge stadig har mundbind på. På spørgsmålet om hvorfor lyder svaret:

- Vi har glemt at tage dem af. Man har vænnet sig til så meget, så man spekulerer ikke over, om man skal have det af eller på. Man tager det bare på af vane, siger Allan Christensen, og Marek Skorczynski tilføjer:

- Udover det så underviser vi forskellige steder, hvor der kan være interne krav. Det kan være svært at overholde alle de forskellige regler, så for en sikkerheds skyld beholder vi mundbindet på.

Ligesom flere andre synes de to herrer dog også, det er skønt, at kravet om mundbind er fjernet. Indtil videre i hvert fald...

Læs også artiklen fra Nykøbing: "Smilet er endelig tilbage i byen" fra tirsdagens Folketidende

  • Annette Rasmussen (til venstre) og Dennis Byrnild (i midten) var glade for at slippe for at bære mundbind i Meny mandag. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen