Elever i grubleri over matematik

NAKSKOV Når eleverne i 5. C har matematik, forlader de i en til to ud af de fem ugentlige lektioner deres vante klasselokale for at gå ind i det tænkende rum.

Det gælder både fysisk, idet skolen har fået indrettet et lokale stort set uden møbler, men med en række væghængte whiteboards og et smartboard kaldet det tænkende rum - det står også på døren.

Men det gælder også mentalt, fordi eleverne bliver sat til at gruble over - og undersøge matematikkens regler i stedet for blot at aflære dem.

Rammerne og undervisningen adskiller sig dermed markant fra den måde, det sædvanligvis foregår på, når elever bliver undervist i matematik på skoler i Danmark.

- Hvis man kigger ind i et gængs matematiklokale, sidder eleverne oftest ned, og undersøgelser viser, at ud af dem er 20 procent reelt aktive, mens resten trækker tiden, laver noget andet eller venter på, at læreren kommer ned og hjælper igen, fortæller matematikvejleder Line Maj Møller.

- Derudover foregår undervisningen oftest ved, at læreren gennemgår for eksempel ligninger, hvorefter eleverne går i gang med at kopiere det, som læreren lige har vist. Det er altså en undervisning, som kræver, at eleven er god til at lytte og kopiere, men ikke til at tænke nyt, fortæller hun.

Men så hørte matematikvejlederen om en canadisk undervisningsform, udviklet af forskeren Peter Liljedahl, som griber undervisningen helt anderledes an. I den gælder 14 principper, hvoraf de tre indledende går ud på, at: 1. Eleverne skal stå op i et lokale uden møbler. 2. Eleverne skal arbejde i grupper, som bliver tilfældigt sammensat ved lodtrækning fra lektion til lektion. 3. Eleverne skal arbejde ved væghængte whiteboards, hvor gruppen har en tusch til deling til at skrive med, når de har talt om, hvad de skal skrive.

- Pointen er, at den måde at undervise på i matematik øger elevernes aktive tænkning i matematik og dermed også deres problemløsningskompetence - og vi vil jo gerne have unge, der kommer ud og tænker nyt og kan løse problemer, siger matematikvejlederen.

Ifølge hende er der desuden evidens for, at principperne både fungerer godt i forhold til faglig læring og socialisering.

Line Maj Møller er uddannet lærer, og hun har i 13 år været ansat som lærer på Stormarkskolen.

Men derudover har hun taget en kandidatgrad i matematik-didaktik, og det var fra en studiekammerat herfra, at hun først hørte om undervisningsformen, som lærerstuderende på Professionshøjskolen Absalon nu også stifter bekendtskab med.

Der er altså tale om nye metoder, som er ved at vinde indpas i Danmark, og som Stormarkskolen nu forsøger sig med, påpeger hun.

- Vi startede på en budgetvenlig måde i gymnastiksalen i foråret, hvor vi riggede til fra gang til gang, fortæller hun.

Undervisningen i gymnastiksalen blev godt modtaget af både elever og lærere. Skoleleder Jimmy Albrechtsen søgte derfor en pulje til løft af elever, fik 70.000 kroner, og så kunne et decideret faglokale indrettes til formålet.

- Vi er nu også begyndt at undervise niende årgang i det tænkende rum, og planen er at brede det ud til alle fra fjerde til niende årgang, fortæller han.

Matematikvejlederen er med til at sætte undervisningen i det tænkende rum i gang sammen med matematiklærerne, som så tager mere og mere over, efterhånden som de nye metoder kommer godt i brug.

En af de største udfordringer er, at eleverne til en start skal lære at være i frustrationen, fra opgaven bliver stillet, til de i grupperne, med hjælp fra vejleder og lærer, har grublet sig frem til løsningen.

- Men nu begynder deres evne til at kunne det at smitte positivt af i undervisningen i øvrigt, fortæller vejlederen.

Eleverne er nemlig blevet mere tilbøjelige til bare at gå i gang, når de bliver stillet overfor nye opgaver - også i andre fag.