Annonce
Lolland

Fejrede den nye kedel til Kjøge

Hele den forreste del hen til nitterne og bagkedlen er splinterny. Så skulle den gerne holde i 75 år. Og det blev der skålet for. Foto: Jan Knudsen

Museumsbanen lukker nu ned for vintersæsonen. Men der arbejdes på højtryk i remisen,

så publikumsfavoritten Kjøge kan få damp på kedlen igen til næste sæson.

MARIBO Der er aldrig kedel-igt i remisen hos Museumsbanen ... Torsdag var det endda en kedel, der blev fejret.

På ærespladsen uden for remisen stod en helt ny kedel og tronede i solskinnet. Kedelen skal sættes i Museumsbanens perle i samlingen, det berømte damplokomotiv Kjøge.

Kjøge er fra 1879, og selv om man byggede solidt på den tid, blev det efterhånden tid til et større serviceeftersyn. Og sådan en krabat kører man ikke lige på værksted i en time. De gæve folk på Museumsbanen har knoklet.

- Vi har selv klaret det meste. Selv nittearbejdet står vores folk for. Og det er vi nok nogle af de eneste i Danmark, der kan lave. Vi er så heldige, at vi har nogle, der kan den slags, og de er glade for at kunne holde det vedlige her. Det er ikke helt uden stolthed, vi præsenterer kedlen i dag, fortæller Aage Lund fra Museumsbanen.

Selve fyrhuset og bagkedlen er genbrug.

- Det var heldigvis så godt, at vi kunne genbruge meget af det, hvis vi lappede lidt, forklarer Aage og klapper på bagkedlen, hvor nye nitter sørger for, at kedlen kan arbejde, når den bliver varm.

Glæden over, at fyrhus og bagkedel kunne genbruges, har også noget at gøre med kroner og ører.

- Fyrboksen er i kobber. Det kan ikke genskabes eller købes for penge. Du kan købe en ny i stål, men kobber giver sig meget bedre, forklarer Aage.

Alligevel er projektet med renoveringen af Kjøge budgetteret til at koste 180.000 kroner - og her falder rundhåndede bidrag fra Nordea-fonden, Varelotteriet og Jernbaneklubbens medlemmer på et tørt sted.

Jørgen Christensen måler hullerne, som Aage Lund har lavet til rørene i kedlen. De er alle præcis 46 millimeter i diameter. Foto: Jan Knudsen

Har overblikket

Hele den forreste del af kedlen er ny. Jørgen Christensen er manden med overblikket. Han har tegnet hele kedlen på kryds og tværs og har styr på hver eneste dippedut. Det hjælper Museumsbanen, når Force Technology kommer på besøg for at kontrollere, at alt går rigtigt til. Og det gør de ofte.

- Vi laver ikke en skid uden deres godkendelse. Og derfor er det så godt, at vi har en mand, der bare har styr på alt. Ham, der kom fra Force, sagde, at mange større virksomheder kunne lære noget af at have så meget orden på tingene, roser Aage hen mod Jørgen, som er ved at krybe i et af de rørhuller på nøjagtig 46 millimeter, der er boret inde i kedlen, af bar generthed over roserne.

- De går meget op i dokumentationen. Alle plader, alle ting er nummereret. Der er 30 forskellige elementer, og jeg har tegnet hver og et af dem helt nøje igennem, fortæller Jørgen.

Museumsbanen har købt alle delene. Men kedlen er ikke rund til at begynde med. Der er den kun en samling flade plader. Så de kom en tur forbi BM Industriteknik i Bandholm. Her kastede de raske smedesvende sig over opgaven med stor ildhu, og efter kort tid stod den runde kedel færdigvalset, svejset og klar.

- Kontrolløren fandt ikke en eneste fejl. Det er bare i orden arbejde, roser Aage.

Nu er det planen, at der skal damp på kedlen og røg op af skorstenen til foråret. Så når de endnu en milepæl i remisen.

- Hver gang, vi når en milepæl i et projekt, fejrer vi - enten med portvin og småkager eller med bajer og kokosmakroner. Det sociale betyder alt her, smiler Aage.

Fejret blev da også den nye kedel, der blev "døbt" i portvin og småkager. Nu venter en hård arbejdsweekend. For inde i remisen står det, der er tilbage af Kjøge.

- Nu skal vi have skilt det hele ad og lavet det store eftersyn. Der skal tjekkes hjul, lejer og fjederophæng, og så skal der laves rapporter for hvert arbejde, fortæller papirgeneralen Jørgen.

De har god grund til at sørge for, at det hele passer til punkt og prikke.

- Det er os, der står nærmest kedlen, når vi fyrer, og toget kører. Så vi har en vis interesse i, at den ikke eksploderer, griner Jørgen.

Det er håbet, at Kjøge - der er savnet af publikum - kommer på skinner igen til sommer. Så de får travlt i remisen.

Når der atter er fut på Kjøge, bliver der dog ikke tid til at slappe af. Det store damplokomotiv No. 19 er også skilt ad i atomer. Så her kan de starte forfra.

- Det er en stolt tradition på Maribo-Bandholm, at vi kører med mindst to damplokomotiver. Men nu har vi også fået blod på tanden. Vi har set, at vi kan gøre det med Kjøge, siger Aage.

Når toppen er i orden, skal bunden også være det. Kjøge får det helt store serviceeftersyn, inden det atter skal på skinner. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
  • Hele den forreste del hen til nitterne og bagkedlen er splinterny. Så skulle den gerne holde i 75 år. Og det blev der skålet for. Foto: Jan Knudsen
  • Jørgen Christensen måler hullerne, som Aage Lund har lavet til rørene i kedlen. De er alle præcis 46 millimeter i diameter. Foto: Jan Knudsen
  • Når toppen er i orden, skal bunden også være det. Kjøge får det helt store serviceeftersyn, inden det atter skal på skinner. Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Så er foråret skudt i gang

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?