Efter 40 år med den røde gris på de lollandske jernbanespor siger Lollandsbanen lørdag tak for indsatsen til Lynetten. Den sidste tur bliver fejret med manér.
På lørdag siger Lollandsbanen farvel og tak til Lyntten - kendt som Grisen eller Det Røde Lyn.
Fra klokken 10 til 17 er det gratis at køre med tog på strækningen mellem Nakskov og Nykøbing, og klokken 11.30 åbnes festdagen officielt.
Det sker på værkstedet i Nakskov, hvor Sakskøbing Tambourkorps fejrer pensionisten med et nummer. Inden det sker, er der åbnet en udstilling med materiel fra 1874 til i dag på rangerområdet i Nakskov, ligesom fjernstyringscentralen i Maribo er åben for interesserede.