Annonce
Lolland

Forældre chokerede over afslag

- Dette vil komme til at gøre vores hverdag meget mere besværlig, siger Line Christiansen. Foto: Jan Knudsen

Kan ikke få deres yngste barn på samme skole som deres ældste barn.

NAKSKOV Line og Christian Christiansen har to børn. Nanna på ni år, som går på Stormarkskolen, og Sander på fem år, som de gerne vil have til at starte i førskole 1. april 2021 samme sted.

Men det har de fået afslag på, da de bor uden for Stormarkskolens skoledistrikt. De har derfor skrevet en klage til børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune, hvor de indleder med ordene:

- Min mand og jeg vil gerne på det kraftigste klage over vores søn Sander Eichild Christiansens skoleplacering.

De har også fået svar fra både næstformanden i udvalget Eric Steffensen (DF) og sektorchefen for Skole og Dagtilbud Espen Fossar Andersen. Men desværre ikke svar, som ændrer ved nej'et til at få børnene på samme skole.

Det både ærgrer og frustrerer dem, og af flere grunde:

- Det er mere praktisk med børn på samme skole, begynder Line Christiansen.

Det gælder både i forhold til at hente og bringe og til at skulle til arrangementer i skole og sfo.

- Stormarkskolen er desuden en skole, som vi kender, og Sander kender, fordi han er med til at hente sin storesøster, med til skolearrangementer for hele familien og han har været der på besøg med børnehaven, fortsætter hun.

- Endelig er det en skole, som vi er yderst tilfredse med.

Stort set alle Sanders kammerater fra børnehaven skal desuden gå på Stormarkskolen, påpeger Line.

Derfor blev hun og hendes mand også noget chokeret over at finde ud af, at Sander ikke kunne komme ind på Stormarkskolen.

- Vi mener simpelthen ikke, at det kan være rigtigt, at man ikke kan få sine børn på den samme skole i en lille by som Nakskov.

- Vi ved fra Stormarkskolen, at de har forsøgt at få dispensation til at oprette en 0.klasse til, da de havde rigeligt elever til at gøre det, men fik afslag. Den beslutning stiller vi os fuldstændig uforstående overfor.

Skole er en stor og vigtig ting i børns liv, og derfor burde man kunne vælge frit for ens børn, mener forældrene. Især når man nu har et barn på den pågældende skole i forvejen.

- Vi er selvfølgelig utroligt frustrerede over situationen og ved, at der er mange andre forældre, som står i samme situation som os.

Line og Christian ville derfor ønske, at politikerne i det mindste kunne lade søskende komme på samme skole i en slags overgangsordning til de nuværende skoledistrikter.

- Vi håber, de vil overveje det en ekstra gang.

Læs også artiklerne:

"Skolebestyrelse opfordrer forældre til at klage" - "Sektorchef til forældre: Jeg forstår jeres frustration" - "Regler for optag på folkeskoler" - "Opfordrer til fortræde" i fredagens Folketidende.

- Vi vil gerne støtte den kommunale skole, siger Line Christiansen. Alligevel blev hun og hendes mand lige et øjeblik lidt i tvivl om, hvad de skulle gøre, da det viste sig, at de ikke kunne få deres dreng Sander på samme skole som deres datter Nanna. De overvejede om Stenoskolen kunne være en mulighed, da en enkelt af Sanders kammerater skal derhen. Men nu har de besluttet sig for, at hvis de taber deres kamp for at få Sander på Stormarkskolen, så tager de imod tilbuddet om en plads på Byskolen. - Vi har intet imod Byskolen. Vi har venner og bekendte med børn der, som er glade for skolen, siger Line. - Nu er det bare sådan, at Nanna går på Stormarkskolen, fordi der ved hendes skolestart var masser af pladser, de startede tre spor, og vi ville dengang helst have hende derhen, forklarer hun. - Nu vil vi bare gerne have børnene på samme skole, siger Line. De har ikke opgivet håbet endnu. Der er endnu lidt tid til 1. april 2021, hvor førskolen starter. Foto: Jan Knudsen
Sander vil gerne på samme skole som sin storesøster. Foto: Jan Knudsen
  • - Dette vil komme til at gøre vores hverdag meget mere besværlig, siger Line Christiansen. Foto: Jan Knudsen
  • - Vi vil gerne støtte den kommunale skole, siger Line Christiansen. Alligevel blev hun og hendes mand lige et øjeblik lidt i tvivl om, hvad de skulle gøre, da det viste sig, at de ikke kunne få deres dreng Sander på samme skole som deres datter Nanna. De overvejede om Stenoskolen kunne være en mulighed, da en enkelt af Sanders kammerater skal derhen. Men nu har de besluttet sig for, at hvis de taber deres kamp for at få Sander på Stormarkskolen, så tager de imod tilbuddet om en plads på Byskolen. - Vi har intet imod Byskolen. Vi har venner og bekendte med børn der, som er glade for skolen, siger Line. - Nu er det bare sådan, at Nanna går på Stormarkskolen, fordi der ved hendes skolestart var masser af pladser, de startede tre spor, og vi ville dengang helst have hende derhen, forklarer hun. - Nu vil vi bare gerne have børnene på samme skole, siger Line. De har ikke opgivet håbet endnu. Der er endnu lidt tid til 1. april 2021, hvor førskolen starter. Foto: Jan Knudsen
  • Sander vil gerne på samme skole som sin storesøster. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet