Annonce
Lolland

God mad er vejen til folks hjerter

Styregruppen foran det gamle skomagerværksted, der åbnes til kulturdag fredag 10. august. Fra venstre ses Susanne Lund Madsen, Mogens Warrer, Jesper Vigant, Lise Simon, Marie Louise Friederichsen og Allan Dahl. Foto: Lisbet Rasmussen

Nakskov åbner for hele verden til kulturdag fredag 10. august

Nakskov - Mad er det bedste middel i hele verden, som du kan bruge, når du vil lære andre mennesker at kende.

Det mener sognepræst Jesper Vigant, der står bag et tværkulturelt arrangement ved Nakskovs kulturdag fredag i næste uge.

- Gennem små smagsprøver kan du lære en masse om andre mennesker. Vi er alle sammen stolte over at vise vores livretter og særprægede egnsretter frem, siger Jesper Vigant, der er sognepræst i Sankt Nikolai Sogn og Sandby-Branderslev sogne.

Ved boderne på Toldbodkajen vil der blive uddelt 200 smagsprøver fra otte forskellige nationaliteter. Det er Spanien, Frankrig, Syrien, Polen, Filippinerne, Tyrkiet, Eritrea og Danmark. Madsmagningen er støttet af menighedsrådet i Sandby/Branderslev sogne, Færgen og Vestlollands Turistforening.

Formålet med madværkstederne er at bringe et bredt udsnit af byens forskellige kulturer sammen, for god mad er den bedste vej til andre menneskers hjerter. Mellem klokken 14 og 18 vil man gennem små smagsprøver kunne lære madkultur og mennesker fra andre lande at kende.

Men det tværkulturelle arrangement er kun en lille del af det omfattende program, der er klar til årets kulturdag i Nakskov.

Dagen indledes med en kirkegårdsvandring på Svingelsvej, og senere viser historikeren Ole Arpe Munksgaard rundt på jødekirkegården på Jødevej og fortæller om jødernes kapitel i Nakskovs historie.

Der er også nye oplevelser. For eksempel åbnes det tidligere skomagerværksted "Fremad" på hjørnet af Vejlegade og Tolderens Stræde for besøg for første gang. Det bliver mellem klokken 11 og 17.

Det var her, den senere så berømte forfatter og instruktør Ernst Bruun Olsen - "Tenagerlove" og "Bal i den Borgerlige" - voksede op. Lejligheden rummer også nogle specielle vægmalerier, som malere fra Byggefagenes Sammenslutning i 1959 lavede til skomagermester Christensen.

I samme tidsrum er der åbent og fri entré i alle Nakskovs museer. Odd Fellow-logen på Svingelsvej slutter sig til dette arrangement klokken 15-17, og i havnens lokaler vil man kunne se en billedudstilling om Peter Freuchen.

For børnene bliver der aktiviteter på Axeltorv fra klokken 11 og hele eftermiddagen. Møllecentrets Venner deltager med kaffe, pandekager og kage, og der bliver aktiviteter som fiskedam og kryds og bolle-spil, ligesom der bliver mulighed for at skære fantasifulde dyr og figurer af frugt og grøntsager.

Vil man hellere se tingene fra en fugls perspektiv, er det muligt at komme op i Toldbodens "tårn" og i Sankt Nikolai Kirkes tårn mellem klokken 14 og 16.

I kirken har Nakskov Kunstforening en udstilling af Helge Strufe-billeder fra Lolland og Færøerne, og på kulturdagen garneres udstillingen med musik af Wagner og Svendsen samt med kagebord.

Et andet tilbud inden for kunstens verden er en vandring gennem Nakskov til nogle af byens kunstværker med Ole Holm som guide. Den indledes klokken 17 i restaurant Gonzales Feilberg på Axeltorv, hvor Kit Kjærbye fortæller om Per Kirkeby, hvis murstensskulptur i Jernbaneanlægget er blevet restaureret. Derefter går man til skulpturen, hvor rundvisningen begynder.

På den musikalske side giver Sydhavsøernes Promenadeorkester koncert på Axeltorv, mens Tårsvejsdrengene spiller på Nytorv.

Vil man slutte dagen internationalt, foregår det i Huset på Blegen, hvor Løvehjerterne klokken 20 ikke blot serverer Bob Dylans musik, men også "the story of his life".

Indenfor i skomagerens værksted er der meget værktøj fremme. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Styregruppen foran det gamle skomagerværksted, der åbnes til kulturdag fredag 10. august. Fra venstre ses Susanne Lund Madsen, Mogens Warrer, Jesper Vigant, Lise Simon, Marie Louise Friederichsen og Allan Dahl. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Indenfor i skomagerens værksted er der meget værktøj fremme. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem