Annonce
Lolland

Gør klar til 266 hektar solceller

I den miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med lokalplanforslaget, er der blandt andet lavet en grafisk visualisering her fra broen over Rødby Kanal på Langelinje. "Solcellerne øger områdes tekniske præg væsentligt og hindrer udsyn over landskabet", hedder det i miljørapporten. Visualiseringen er dog lavet uden den randbeplantning, der skal plantes 10 meter fra kanalen og op mod solcellerne. Foto: Lolland Kommune

Ny lokalplan er på vej gennem det politiske system.

RØDBY FJORD Med et nyt lokalplanforslag på vej gennem det politiske system i Lolland Kommune banes for alvor vejen for yderligere 266 hektar solceller i Rødby Ford. De nye anlæg vil bringe det samlede arealforbrug til solceller i den inddæmmede fjord op på næsten 400 hektar.

Foreløbig har kommunens tekniske udvalg indstillet lokalplanforslaget godkendt, når det nu også skal behandles i økonomiudvalg og byråd, inden det sendes i offentlig høring.

I forvejen er der etableret solceller på 36 hektar i fjorden, og der er givet tilladelse til at anvende yderligere 90 hektar til et projekt, der nu blot afventer etableringen af det netkabel, der skal føre strømmen fra området.

- Det er ødelæggende for hele landskabet derude, mener Henning Alfred Rasmussen fra lokallisten Din Stemme, der i teknisk udvalg var ene om at gå imod indstillingen.

Han mener, at nogle af områderne ligger så langt fra alfar vej, at solcellerne der ikke vil være så synlige.

- Men andre steder bliver de voldsomt synlige, og jeg tror ikke på, at de bliver dækket af den beplantning, lokalplanen foreskriver, siger Henning Alfred Rasmussen.

De røde områder viser de områder, lokalplanen giver tilladelse til opstilling af nye solcelleanlæg - ud over de allerede tilladte. De grønne streger viser, hvor der skal plantes randbeplantning, og de stiplede streger, hvor den eksisterende beplantning skal afskærme solcellerne. Foto: Lolland Kommune

Det er seks rækker

I lokalplanforslaget står i den første version nævnt krav på både "minimum fem" og på seks rækker beplantning.

- Og det er de seks rækker, der gælder, siger formanden for udvalget, Gert Mortensen (S).

Han mener, lokalforslaget nu skal gøres mere præcis på det område, inden det sendes videre i den politiske behandling.

I kommunens forvaltning siger sagsbehandleren, Jørgen Nielsen, at det oprindelige krav på minimum fem rækker er blevet til seks et sted i planforslaget, fordi det er, hvad plantemaskinerne kører med.

Under alle omstændigheder hedder det i lokalplanforslaget, at beplantningen omkring solcelleanlæggene skal være dækkende efter tre år. Erfaringerne fra de hidtidige beplantninger ved anlæggene i fjorden viser, at det er en udfordring - med mindre der plantes større buske og træer end hidtil. I øvrigt kan de kommende solcelleanlæg blive højere end de hidtidige - med lokalplanforslaget er der mulighed for at bygge dem op til fire meters højde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trådhegnet bliver "løftet"

Der er lagt op til at anvende naturligt forekommende arter til randbeplantningen.

- Men samtidig er det også ønsket at få noget, der er tæt hele året, siger Gert Mortensen.

Forud for udarbejdelsen af lokalplanforslaget har der været udsendt et ideoplæg i høring.

Herfra er kommet et ønske om at "løfte" det trådhegn, der skal stå mellem randbeplantning og selve solcelleanlæggene. Ved at hæve disse hegn 20 centimeter op over jorden skaffes eksempelvis fasaner og harer mulighed for at kunne krydse dem.

Af hensyn til de større dyr skal der gennem nogle af de større solcelleanlæg etableres korridorer. De kommende anlæg bliver for en dels vedkommende placeret oven i de økologiske forbindelser i landskabet, der skal sikre, at "planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener, til at fastholde en sund udvikling".

  • I den miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med lokalplanforslaget, er der blandt andet lavet en grafisk visualisering her fra broen over Rødby Kanal på Langelinje. "Solcellerne øger områdes tekniske præg væsentligt og hindrer udsyn over landskabet", hedder det i miljørapporten. Visualiseringen er dog lavet uden den randbeplantning, der skal plantes 10 meter fra kanalen og op mod solcellerne. Foto: Lolland Kommune
  • De røde områder viser de områder, lokalplanen giver tilladelse til opstilling af nye solcelleanlæg - ud over de allerede tilladte. De grønne streger viser, hvor der skal plantes randbeplantning, og de stiplede streger, hvor den eksisterende beplantning skal afskærme solcellerne. Foto: Lolland Kommune
Annonce
Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle