Annonce
Lolland

HOFOR GENSTARTER LOKALT VINDMØLLEPROJEKT

Hofor prøver nu igen sammen med lodsejere at få rejst vindmøller ved Bogø Inddæmning på Vestlolland på et areal syd for bugten og syd for Langøvej. Foto: Anders Knudsen
Ny planproces og hen over vinteren og i det tidlige forår skal Aarhus Universitet tælle fugle.

BOGØ INDDÆMNING: Hofor, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, ønsker fortsat at opføre vindmøller i Bogø Inddæmning på Vestlolland ud til den sydlige del af Nakskov Fjord.

Selskabet har derfor indsendt en ny ansøgning til Lolland Kommune om at genoptage vindmølleprojektet.

Der er tidligere lavet en lokalplan for projektet, som i juni 2021 blev vedtaget af Lolland Byråd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet blev dog efterfølgende påklaget, og i slutningen af april i år ophævede Planklagenævnet Lolland Kommunes afgørelse, samtidig med at Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede afgørelsen om paragraf 25-tilladelse til opstilling af vindmøller - og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hofor: Godt projekt

- Vi mener, at det stadig er et rigtigt godt projekt i et område, som allerede er udlagt til vindmøller i Kommuneplanen. Vi kan erstatte otte ældre og ineffektive møller i området med otte moderne og højeffektive møller, der kan forsyne op til 30.000 husstande med grøn strøm, siger Hans Jakob Martinsen i en pressemeddelelse.

Han er sektionsleder for sol- og vindenergi til lands i Hofor.

Hans Jakob Martinsen fortsætter:

- Allerede inden krigen i Ukraine brød ud, var der et enormt politisk fokus på at accelerere den grønne omstilling og sætte turbo på udbygningen af vedvarende energi. Og siden krigens udbrud er behovet kun blevet endnu mere tydeligt. Nu på grund af nødvendigheden af, at Danmark bliver selvforsynende på energiområdet. Derfor kan vi ikke undvære gode vindmølleprojekter som det i Bogø Inddæmning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Imødekommer klagenævn

Projektet omfatter stadig opstilling af otte vindmøller med totalhøjde til øverste vingespids på op til 150 meter, der er opstillet på to rækker, og det samme sted som sidst.

Altså det samme projekt, som tidligere har været behandlet i byrådet.

For at imødekomme anvisningerne fra klagenævnene, så projektet kan vedtages, vil det kræve justeringer af lokalplanen, sådan at den nye kommuneplans retningslinjer bliver overholdt, oplyser Hofor.

Desuden skal der laves en ny, konkret vurdering af kollisionsrisikoen for specifikke fuglearter samt mulig fortrængning af fuglearterne i det nærtliggende Natura 2000-område.

- Klagenævnene har rejst nogle bekymringer, da de behandlede kommunens afgørelse i foråret. Det ønsker vi naturligvis at adressere i den nye ansøgning, siger Hans Jakob Martinsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Møllerne i drift i 2026

- Derfor har vi valgt at få nye øjne på sagen. Det vil være rådgivningsfirmaet Urland Aps, der skal stå for opdatering af miljøundersøgelsen, mens eksperter fra Nationalt Center for Miljø og energi ved Aarhus Universitet skal stå for at revurdere påvirkningen af fuglelivet og foretage en ny fugletælling i området.

- Vi kender ikke resultatet, før undersøgelsen er færdig. Men vi har stadig en forventning om, at det kan lade sig gøre at realisere vindmøller i Bogø Inddæmning, lyder det fra Hofors sektionsleder.

Hofor forventer, at der kan påbegyndes en ny planproces i løbet af efteråret.

Sideløbende vil der hen over vinteren og det tidlige forår blive talt fugle.

Hvis planprocessen går glat, og hvis der ikke opstår leveranceproblemer i vindmøllemarkedet, er 2026 et forsigtigt bud på, hvornår møllerne kan være i drift.


Møllerne er placeret tæt på Nakskov Fjord, der er et Natura 2000-område, hvor der skal sikres gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Kort: Lolland Kommune
  • 11_f_nak_bogø inddæmning3
    Hofor prøver nu igen sammen med lodsejere at få rejst vindmøller ved Bogø Inddæmning på Vestlolland på et areal syd for bugten og syd for Langøvej. Foto: Anders Knudsen
  • bogø
    Møllerne er placeret tæt på Nakskov Fjord, der er et Natura 2000-område, hvor der skal sikres gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Kort: Lolland Kommune
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet