Annonce
Lolland

Holger Schou: Skru op for investeringer

Sæt gravemaskinerne i gang! opfordrer Holger Schou Rasmussen. Foto: Jan Knudsen

Staten bør sætte gang i infrastrukturprojekter som Femern-forbindelsen og Rute 9, mener borgmester.

LOLLAND Hvis Lolland Kommune - og Danmark! - skal undgå at ende i en økonomisk recession, bør regeringen fluks sætte gang i en række anlægsprojekter. Det mener borgmester Holger Schou Rasmussen (S), der også er formand for Femern Belt Development.

Og netop Femern Bælt-forbindelsen vil være oplagt at sætte i gang nu, mener han.

- Jeg synes, det er oplagt at bruge det her kæmpestore projekt, som er på vej, siger han.

Tidligere har man fremrykket adskillige del-elementer fra projektet - senest er der sat gang i arbejdet med at anlægge havnen og opføre elementfabrikken - men nu er tiden kommet til at trykke på den helt store knap og give konsortierne de nødvendige underskrifter på kontrakterne, så hele byggeriet kan sættes i gang, mener han.

At man i Tyskland stadig er i gang med retssager om byggeriet bør ikke spænde ben.

- Uanset hvad er der ikke noget af det, der får opsættende virkning. Det værste scenarie er, at noget skal i høring i tre-seks måneder, men det er så langt ude i tidshorisonten, at det ikke kommer i karambolage med noget, vurderer han.

Tror på større pakke

Holger Schou Rasmussens forslag kommer på et tidspunkt, hvor der går rygter om, at man faktisk på Christiansborg er i gang med forhandlinger om at sætte gang i infrastrukturprojekter - også i forligskredsen bag Femern-projektet er der møder, rygtes det.

- Jeg tror, der kommer en større pakke. Der går rygter om, at de vil gøre det, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer, at han dog under alle omstændigheder ville være fortaler for at sætte gang i Femern-byggeriet nu.

- Hvis nogen havde spurgt mig, uden at der havde været corona-situationen, ville jeg stadig synes, man skulle sætte gang i Femern-byggeriet. Det er så langt henne i processen, at der ikke er nogen vej tilbage, så se bare at skubbe det i gang! bemærker han med henvisning til, at EU-Kommissionen for nylig har blåstemplet finansieringen af byggeriet med statslån.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brev til minister

Men med udsigt til økonomisk afmatning er der ekstra grund til at sætte gang i infrastrukturprojekter, mener han. Og her kan man også se ud over Femern-tunnellen.

Sammen med borgmestrene i Guldborgsund, Langeland og Svendborg kommuner arbejder han derfor på et brev, som inden påske skal sendes til transportminister Benny Engelbrecht (S). Her vil de blandt andet opfordre til, at der sættes gang i opgraderingen af Rute 9 med den fremskudte færgehavn.

  • Sæt gravemaskinerne i gang! opfordrer Holger Schou Rasmussen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies