Annonce
Lolland

- JEG HAR TALT MED MANGE, SOM ER HELT I PANIK

Lene Petersen, Marianne Sørensen og Erik Ranthe Sørensen fra Dansk Folkehjælp Lolland fik overrakt en donation til julehjælp på 100.000 kroner af Claus Engholm, som er bestyrelsesformand i Jobforum ApS. Foto: Rikke Folm Berg.
Bestyrelsesformanden for Jobforum ApS overrakte torsdag 100.000 kroner til formanden for Dansk Folkehjælp Lolland, så flere økonomisk pressede børnefamilier på Lolland kan få julehjælp.

NAKSKOV: Det var en meget glad formand for Dansk Folkehjælp Lolland, som torsdag kunne byde på en kop kaffe i baglokalet til den lokale afdelings genbrugsbutik i Nygade i Nakskov.

Ved bordet sad nemlig også Claus Engholm med et stykke papir, hvor der stod, at han i sin egenskab af bestyrelsesformand for Jobforum ApS donerer 100.000 kroner til Dansk Folkehjælp Lolland til julehjælp.

- Vi er dybt taknemmelige, sagde Erik Ranthe Sørensen, formand for Dansk Folkehjælp Lolland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han ved nemlig så udmærket, hvor trængte mange lollandske børnefamilier lige nu er.

- Jeg har talt med mange, som er helt i panik, fortalte han.

Ifølge ham er de pressede over store regninger for strøm og de stadigt stigende priser på bleer og mad.

- De aner derfor ikke, hvordan det skal lykkes for dem at holde jul.

Havde læst om udfordringerne i avisen

Claus Engholm havde fanget an på udfordringen.

- Vi giver donationen, fordi jeg har kunnet læse i avisen, at der er trange kår, og at der er mange ansøgninger ud over, hvad Dansk Folkehjælp kan honorere, fortalte han.

Vi giver donationen, fordi jeg har kunnet læse i avisen, at der er trange kår, og at der er mange ansøgninger ud over, hvad Dansk Folkehjælp kan honorere.

Bestyrelsesformand Claus Engholm

At dononationen lige bliver givet til Dansk Folkehjælp Lolland er heller ikke tilfældigt.

- Det er naturligt for os, for Dansk Folkehjælp er jo en gren af fagbevægelsen, og Jobforum ApS blev også etableret af fagbevægelsen, fortalte han.

Jobforum Aps blev nemlig oprettet for at hjælpe ledige, da regeringen i 1990'erne åbnede for privat aktivering af ledige.

- Vi frygtede dengang sådan nogle smart-i-en-fart typer, og derfor etablerede fagbevægelsen sit eget firma og leverede hjælp til ledige medlemmer. Da lovgivningen senere blev ændret, så det var slut med privat aktivering, stod Jobforum ApS med en egenkapital. Det er den, vi gennem en årrække har kunnet dele ud af, forklarede Claus Engholm.

Endelig er han selv lokal fra Dannemare, og derfor havde han sørget for, at pengene går direkte til lokalafdelingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikrer 111 julehjælp

Donationen betyder, at cirka 111 flere trængte lollandske børnefamilier vil kunne få hjælp. Det er nemlig skruet sådan sammen, at lokalafdelingen giver 900 kroner, og Dansk Folkehjælps hovedkontor giver 900 kroner, således at de godkendte ansøgere kan få udbetalt i alt 1.800 kroner i julehjælp.

Ifølge Erik Sørensen er der indtil videre 234 ansøgere af julehjælp hos Dansk Folkehjælp Lolland, som er blevet godkendt af Lolland Kommune.

Det er nemlig kommunen, der sikrer, at ansøgerne opfylder kriterierne for at modtage julehjælpen. Men tallet kan nå at stige, for ansøgningsfristen for at søge om julehjælp er først 20. november.

At være godkendt som ansøger er dog ikke det samme som at være sikret hjælp. Den afhænger af, hvor mange penge til julehjælp der kommer ind i år.

Udover Jobforum ApS har også Vestas og Business Lolland-Falster givet donationer til Dansk Folkehjælp Lolland. Vestas har givet 5.000 kroner. Business Lolland-Falster har givet 15.000 kroner.

- Derudover har vi samlet 15.000 kroner ind ved folketingsvalget, hvor vi fik lov til at stå ude ved valgstederne, fortalte butiksleder Lene Petersen, som også var hende, der sørgede for kaffen i baglokalet.

Hun oplyste, at Dansk Folkehjælp Lolland skal ud at samle ind igen lørdag 3. december, og at det er muligt at donere beløb til årets julehjælp helt frem til 10. december.

Fakta om julehjælpen:

  • Dansk Folkehjælps Julehjælp består af en købmandskurv eller gavekort til REMA 1000 til en værdi af 800 kroner samt gavekort til en værdi af 1.000 kroner til køb af julegaver til børnene.
  • For at kunne modtage Julehjælp, skal man være enlig forsørger på overførselsindkomst.
Kilde: Dansk Folkehjælp
  • Lene Petersen, Marianne Sørensen og Erik Ranthe Sørensen fra Dansk Folkehjælp Lolland fik overrakt en donation til julehjælp på 100.000 kroner af Claus Engholm, som er bestyrelsesformand i Jobforum ApS. Foto: Rikke Folm Berg.
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer