Annonce
Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

Den er helt gal med handicapvenligheden på badebroen. Det mener Marie-Louise Brehm Nielsen, som er formand for Handicaprådet og medlem af byrådet for Din Stemme. Foto: Jan Knudsen
Formand for Handicaprådet kritiserer badebro på Hestehovedet for at udelukke kørestolsbrugere.

NAKSKOV: Man kan sige meget godt om badebroen på Hestehovedet, men handicapvenlig er den ikke.

Trapperne ned til bølgen blå forhindrer kørestolsbrugere i at bade fra den nye bro.

Det bliver der ikke lavet om på. Kørestolsbrugere kan bade fra strandkanten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det siger Tim Jeppesen, programdirektør for Nakskov 2030, som har badebroen under sig.

- Kørestolsbrugere har adgang til at bade fra strandkanten, og de får ikke adgang til at bade fra broen, siger han.

Kørestolsbrugere har adgang til at bade fra strandkanten, og de får ikke adgang til at bade fra broen.

Tim Jeppesen, programdirektør, Nakskov 2030

Gummistøvler

Den smukke badebro har efter renovering været udsat for hån, spot og latterliggørelse.

Den er nemlig ikke bare gal med handicapvenligheden.

Man har valgt at sænke en del af det nye brohoved på badebroen, hvor der er to omklædningsrum.

Problemet er bare, at omklædningsrummene oversvømmes, når det er højvande.

Det kan vinterbaderne tale med om. De tager langskaftede gummistøvler på, når vandet står højt i omklædningsrummene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sauna uden strøm

Saunaen virker ikke, og den har aldrig været i brug.

Der er nemlig ikke trukket strøm ud til saunaen.

- Elektrikeren er på vej, siger Tim Jeppesen.

Planen er at trække kabler under broen, så vinterbaderne kan få varmen i saunaen.

Elektrikeren er på vej.

Tim Jeppesen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Vred formand

Formanden for Lolland Kommunes handicapråd, byrådsmedlem valgt for Din Stemme, Marie-Louise Brehm Nielsen, er vred over de dårlige adgangsforhold for kørestolsbrugere.

- Badebroen er super flot, men handicapvenlig er den bestemt ikke, siger hun.

Rådet har spurgt økonomiudvalget, hvordan det vil sikre, at der kommer handicap-adgang til omklædningsrummene.

- Det er ærgerligt, at der ikke lyttes til os, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Badebroen er super flot, men handicapvenlig er den bestemt ikke.

Marie-Louise Brehm Nielsen, formand for Handicaprådet

Som ivrig vinterbader irriterer det hende også, at trapperne ned til vandet er smurt ind i alger og tang.

- Jeg har badet i fire sæsoner, og lige pludselig oplever vi, at vi glider på trappen og falder ned i vandet. Det er ret ubehageligt at falde i vandet, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Handicaprådet og Tim Jeppesen mødes i juni for at tale om handicapforholdene i sommerlandet.

  • NAK Marie-Louise Brehm Nielsen 6
    Den er helt gal med handicapvenligheden på badebroen. Det mener Marie-Louise Brehm Nielsen, som er formand for Handicaprådet og medlem af byrådet for Din Stemme. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet