Annonce
Lolland

Kunder må betale dyrt for at hæve kontanter

Det kan blive dyrt at hæve penge i hæveautomaten på Bregnevej i Nakskov. Foruden Loomis driver Euronet også over 100 hæveautomater i Danmark, og der gælder samme gebyr-princip, advarer Avisen Danmark videre om. Foto: Jan Knudsen

Det kan koste et gebyr på op til 30 kroner at hæve penge

NAKSKOV Flere banker er begyndt at sælge deres hæveautomater til andre virksomheder. Eksempelvis har Sydbank og Jyske Bank solgt flere hæveautomater til virksomheden Loomis, der ellers håndterer og transporterer penge.

Det kan derfor nu koste et gebyr på op til 30 kroner per hævning. Det skriver Avisen Danmark. Hæveautomaten ved Fakta på Bregnevej i Nakskov er en af de automater, som Loomis har overtaget.

Afdelingsdirektør Susan Søgren, Jyske Bank Nakskov, siger til Folketidende, at banken solgte hæveautomaten tilbage i juni - og intet har med den at gøre i dag. Loomis reklamerer da meget synligt på den.

Problemet er nu, at borgerne - uden at de lægger mærke til det - risikerer store gebyrer, når de hæver kontanter i den lokale automat, hvor det tidligere var gratis - eller måske kostede fem kroner.

Baggrunden er, at det mest udbredte betalingskort i Danmark, Visa/dankort, består af både et internationalt betalingskort og et almindeligt dankort, der gør, at bankkunder kan hæve gratis eller til et lille gebyr både i egen banks og i andre danske bankers hæveautomater, forklarer Avisen Danmark.

Men når Loomis eksempelvis køber en hæveautomat, er det ikke længere muligt at bruge dankort-delen, da Loomis ikke har en aftale med betalingsudbyderen Nets, der står bag dankort.

Hævningen af kontanter sker gennem Visa-delen, og det tager nogle banker et gebyr for. Præcis på samme måde, som hvis hæveautomaten fysisk stod i udlandet.

Til Avisen Danmark siger forretningsudvikler i Loomis, Morten Juhl, at det på nuværende tidspunkt ikke giver økonomisk mening for firmaet at indgå en dyr aftale med Nets, så kunderne kan undgå høje gebyrer i hæveautomaterne.

Lørdag ved hæveautomaten på Bregnevej lød det bramfrit fra Claus Bagger:

- Det er noget svineri. Jeg har godt registreret, at jeg blev trukket et stort beløb, når jeg hævede i automaten, så jeg har ikke brugt den siden i sommer, siger han.

I Forbrugerrådet Tænk mener man, at skiltningen ved hæveautomaterne bør være bedre.

  • Det kan blive dyrt at hæve penge i hæveautomaten på Bregnevej i Nakskov. Foruden Loomis driver Euronet også over 100 hæveautomater i Danmark, og der gælder samme gebyr-princip, advarer Avisen Danmark videre om. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze