Lavt CO2-aftryk i Lolland Kommune

LOLLAND 20 danske kommuner arbejder i øjeblikket gennem samarbejdet DK2020 med at udvikle lokale klimaplaner, som lever op til Parisaftalen og viser vejen til netto nul-udledning af CO2 for kommunerne senest i 2050.

Lolland Kommune er en af de klima-ambitiøse kommuner og får teknisk hjælp og sparring af globale og danske eksperter. Medlemmerne af teknisk udvalg fik i onsdags en orientering om arbejdet, og den konstituerede formand for udvalget, Leif Utermöhl (S), glæder sig over det fremlagte:

- Vi skulle have nået en reduktion på 3 procent pr. år for de kommunale bygninger i perioden 2008-2025, men har faktisk holdt et gennemsnit på 4 procent i årene 2008-2020, og hvis vi sammenligner Lolland med andre klimakommuner, er vores CO2-aftryk lavere.

I december skal politikerne sætte kommunens nye klima- og energimål.

På Energistyrelsens værktøj, der trækker på centrale registre: https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi-og-co2- regnskabet, er der en energiopgørelse for landets kommuner.

I 2018, som de nyeste tal er fra, blev der i Lolland Kommune udledt 5,6 ton CO2 pr. borger, hvorimod eksempelvis Guldborgsund var oppe på 8,1 ton CO2 pr. borger.

EU's videnskabsakademi har dog startet en debat for at få ændret reglerne i EU, så afbrænding af træpiller og træflis fremover ikke kan regnes som en klimaneutral kilde, og det kan få konsekvenser - og rykke ved klimaregnskabet.

Importeret biomasse, der bruges til energiformål i Danmark, belaster ikke det danske klimaregnskab, men hjemlandets.

Lolland Kommunes klimakoordinator, Regitze Lassen, siger til Folketidende, at hun forventer, at der meget snart kommer en afklaring.

- Hvis der bruges resttræ, som dyrkes lokalt, til træflis, så er der altså ikke forskel på CO2-afgivelsen, hvis det ligger i skoven og rådner væk, eller om det bruges til opvarmning i et varmeværk, og det samme gælder snittet halm, der efterlades på en mark eller brændes i et halmvarmeværk, siger Regitze Lassen.

På halmværket på Stensøvej i Nakskov bruges der 1/3 træflis fra skovene på Lolland-Falster og ellers halm, og på halmværket på Drammenvej udelukkende halm, oplyser driftschef Søren Gertsen.

I Søllested bruges der udelukkende halm og solvarme, og det privatejede værk i Maribo fyrer med flis og træpiller i spidsbelastningsmånederne. Østofte, Nørreballe, Reersnæs og Bandholm får varme fra Sakskøbing, der fyrer med halm, og det gør Maribo også i den varme del af året.