Annonce
Lolland

Lokale kan få indflydelse

Sådan blev planen om det fremskudte færgeleje skitseret i 2018. Foto: Cowi

Partier er enige om, hvordan fremskudt færgeleje skal undersøges.

VESTLOLLAND En bred skare af partier på Christiansborg er nu blevet enige om et kommissorium for undersøgelserne af et fremskudt færgeleje ved Tårs. Bag planerne står Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet, De Radikale, Kristendemokraterne, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

De er parat til at bruge 10 millioner kroner på undersøgelsen, og planen er, at den skal gennemføres af en projektorganisation i Sund & Bælt A/S, og at der skal nedsættes en følgegruppe. I den gruppe skal der være repræsentanter fra Sund & Bælt A/S og Transportministeriet samt Lolland og Langeland kommuner, Rute 9-komitéen, Molslinjen og andre relevante parter.

- Det er vores fortjeneste i SF, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal følge undersøgelsesarbejdet, og det bliver ret afgørende, at kommunerne og Rute 9-komitéen er med, for at vi har hånd i hanke med projektet. For det har været ret tydeligt for mig før, under og efter forhandlingerne, at transportministeren og hans embedsmænd ikke er interesseret i færgelejet, siger SF's transportordfører, Anne Valentina Berthelsen.

Den skepsis, hun har oplevet, har folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (S) også registreret, og han har været ked af, at Transportministeriet hidtil har været skeptisk over for, om projektet kan realiseres. En skepsis, der bygger på en screeningsundersøgelse fra 2018.

- Nu bliver der lavet en mere videnskabelig undersøgelse, hvor man kigger frit på, hvordan man løser de problemer, der kan være. Det er rigtig godt. Det er det første skridt i forhold til, at vi kan få bygget det, siger han.

Otte punkter

Mere præcist skal undersøgelsen analysere muligheden for at etablere en kunstig ø 3,5 kilometer ude i Langelandsbælt nordvest for Tårs Færgehavn. Undersøgelsen skal omfatte otte punkter:

o Revurdering af fremskudt færgehavns placering i relation til strømningsblokering (kombination af lavbro og dæmning).

o Verificerende simuleringer af klimaeffekter (øget vandstand).

o Verificerende simuleringer af Østersøen (salt, lagdeling med videre).

o Nærmere afklaring af forudsætninger for blokeringstal, herunder verificering af acceptable blokaringstal.

o Vurdering af konsekvenser for besejlingsmuligheder som følge af de øgede strømhastigheder (herunder på forskellige årstider) omkring indsejling til den fremskudte færgehavn samt eventuel tilpasning af havnelayoutet for at optimere manøvreforholdene.

o Simulering af bølgeforhold inde i færgehavnen, herunder eventuel tilpasning af havnelayoutet.

o Undersøgelse af risiko for oversvømmelse af lavtliggende områder ved kysten som følge af opstuvning af havsand.

o Vurdering af sedimentering og erosion omkring de nye anlæg som følge af de ændrede strømningsforhold, herunder særligt ved indsejlingen til den fremskudte færgehavn og ved bro mellem fastland og dæmning, samt vurdering af eventuel effekt af Natura 2000-område (dog forventes yderligere detaljering af sedimentanalyse at ske i forbindelse med anlægsprojekteringen).

Sund & Bælt A/S vurderer, at analysearbejdet vil kunne gennemføres på et år - sættes det i gang i begyndelsen af 2023, vil en rapport derfor kunne være klar i slutningen af 2023. Derefter kan politikerne tage stilling til, hvad der så skal ske med forslaget om færgelejet.

  • Sådan blev planen om det fremskudte færgeleje skitseret i 2018. Foto: Cowi
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale