Annonce
Lolland

Lolland bliver en del af en kæmpestor filmfestival

Hylddalen har tidligere været brugt til filmfremvisninger, det er dog ikke her, at CPH:DOX rykker ind med dokumentarfilm, når festivalen gæster Lolland senere på året. Foto: Jan Knudsen

Verdens tredjestørste dokumentarfilmfestival, CPH:DOX, kommer til Lolland i år.

LOLLAND Når dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX til foråret finder sted for 19. gang, bliver det med en række filmforevisninger på Lolland. Det står klart, efter fritids- og kulturudvalget sagde ja til at bakke filmfestivalen op med et tilskud på 35.000 kroner.

CPH:DOX er verdens tredjestørste filmfestival og er gået sammen med en række kommuner om at vise film udenfor København, hvor festivalen ellers er udsprunget fra. Det sker under paraplyen CPH:DOX ON TOUR, og på Lolland bliver det med navnet LOLLAND:DOX.

- Jeg er super glad for de mange samarbejdsaftaler, vi nu har fået etableret rundt omkring i landet. Og meget glad for, at Lolland Kommune også er med, siger programchef Niklas Engstrøm.

Skræddersys til Lolland

Planen er, at filmene skal vises på Nakskov Bibliotek og i Søllested Bio- og Kulturhus. Her vil man også få mulighed for simultant at se film i København, og der vil være livetransmission fra København. Hos CPH:DOX drejer det sig nemlig ikke kun om at vise film, men der arrangeres også debatter og instruktørbesøg for at inddrage publikum.

Det er tanken, at programmet i Lolland tilrettelægges specielt med blik for de temaer og politiske dagsordener, som optager borgerne på Lolland. Der vil altså blive skræddersyet et program direkte til Lolland med eget oplæg eller debat.

CPH:DOX blev grundlagt i 2003 af festivalens nuværende direktør, Tine Fischer, der stopper til maj for at blive rektor på Den Danske Filmskole. Hun har udviklet festivalen fra at være et frivilligprojekt til en af verdens største dokumentarfilmfestivaler.
Programmet på CPH:DOX favner alt fra værkerne af de største internationale dokumentarister til de unge talenter, fra storslåede biografudgivelser til den snævre videokunst i feltet mellem det cinematiske og museale.
Med afsæt i dokumentarfilmen sigter festivalen mod at bygge bro samt skabe nye kreative perspektiver og krydstænkning mellem film og en bred vifte af relaterede kunst- og medieformer. Det er blandt andet dette nytænkende festivalformat, der på rekordtid har gjort CPH:DOX til én af verdens største publikumsbegivenheder inden for dokumentarområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lolland vil kulturen

CPH:DOX har været i en stor udvikling siden den første festival i 2003, hvor besøgstallet lå på 14.000 til de 114.400, som kiggede indenfor i 2019.

- Vi oplever en kæmpestor interesse for dokumentarfilm i disse år. Danskerne efterspørger ny viden, fordybelse og nye perspektiver på vores fælles virkelighed. Og det kan dokumentarfilm levere, forklarer Niklas Engstrøm.

At Lolland i år bliver en del af festivalen er ikke blot en tilfældighed.

- Da vi sad og kiggede på Danmarkskortet, stod det klart for os, at det ikke måtte blive skævvredet, men at vi gerne ville have CPH:DOX ud i alle dele af landet. Og her så vi Lolland Kommune som en af de kommuner, hvor kulturen faktisk er opprioriteret. Det syntes vi så også blev bekræftet, da vi gik i dialog med kommunen, forklarer Niklas Engstrøm.

Fra fritids- og kulturudvalgets side var det et krav, at der skal være lokale samarbejdspartnere og en lokal forankring, før det kan opnå støtte. Men med den på plads glæder udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V) sig over filmfestivalens besøg.

- Det er en god idé, og jeg synes, det er spændende, at dokumentarfilmfestivalen vil komme til Lolland, siger hun.

  • Hylddalen har tidligere været brugt til filmfremvisninger, det er dog ikke her, at CPH:DOX rykker ind med dokumentarfilm, når festivalen gæster Lolland senere på året. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet