Annonce
Lolland

Lolland dropper billedskolen

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Alt for få elever har brugt den regionale skole for billedkunst.

LOLLAND Når den tværkommunale aftale om drift af en regional billedskole udløber med udgangen af året, vil Lolland træde ud af Billedskolen Storstrøm. Det har kommunens fritids- og kulturudvalg besluttet.

Billedskolen har på Lolland haft tre hold på det seneste. To hold, placeret i henholdsvis Maribo og Nakskov, for børn og unge fra 6 til 16 år, og et hold i Nakskov for unge fra 12 til 16 år. Holdene har hver omkring fem elever - og det gør bekendtskabet dyrt for kommunen.

- Det bliver nogle meget dyre hold, for vi skal betale for 12 elever, selv om der kun er fem på holdet, siger udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V).

Da Billedskolen Storstrøm så dagens lys, var den et eksempel på kongstanken med kulturaftalerne, hvor statslige og kommunale midler kunne understøtte borgere ude i de enkelte kommuner, og hvor man kunne sikre et fælles sekretariat, hvor der var en høj faglig kompetence.

Gennem den "dannelsesrygsæk", som man har med Guldborgsund Kommune, er der samtidig mulighed for at vise børn billedkunst.

Udvalget vil dog ikke bare uden videre opgive tanken om en billedskole helt. Politikerne fik tre scenarier at vælge mellem, da sagen blev behandlet. Første scenarium var at fortsætte uændret, nummer to handlede om, at samarbejdet blev mere projektorienteret, og det i stedet for eksempelvis blev tilbudt i et boligsocialt fritidstilbud. Det tredje og sidste var at droppe billedskolen helt.

- Som udvalg er vi ikke sikre på, om man har udtømt mulighederne for andre scenarier. Kan der eventuelt være en fjerde model, spørger Tine Vinther Clausen.

Forvaltningen er derfor blevet bedt om at undersøge muligheden for, at der kan laves en billedskole i et kommunalt regi.

- Kan man eventuelt forestille sig, at de fem personer på et hold i Billedskolen Storstrøm eventuelt gik til billedkunst i et hold på ungdomsskolen? Det kunne også være som et tilbud et andet sted, måske skal det være et tilbud under Kulturtjenesten, lyder det fra udvalgsformanden.

Det er altså ikke en afvisning af billedkunst som et kulturelt tilbud til kommunens børn og unge.

- Vi må bare indse, at i den form, som det har haft her, har det simpelthen ikke solgt billetter - og så bliver det altså for dyrt. Derfor bliver vi nødt til at undersøge, om vi kan skabe et alternativt tilbud.

Dermed er der håb for, at et lokalt tilbud i fremtiden kan tage over for Billedskolen Storstrøm, når den lukker lokalt ved udgangen af året.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Lolland

Så er foråret skudt i gang

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?