Annonce
Lolland

Lollands-Posten er blevet 175 år

Men kunne have haft 200-års jubilæum allerede i 2006.

For tre dage siden, lørdag 1. januar 2011, er det 175 år siden, Lollands-Posten kom til verden. Det skal naturligvis fejres, men det bliver ikke til den store festivitas her og nu, men vil blive markeret i løbet af året. Sandsynligvis med et større arrangement, måske på Torvet i Maribo, til sommer.
175 år er mange, men rent faktisk kunne avisen have fejret 200-års jubilæum allerede i 2006, hvis ikke ”Kongelig allernaadigst privilegeret Lolland og Falster Adresse-Contoirs Avis” var blevet flyttet til Nykøbing Falster i 1835.
En kendsgerning er det i hvert fald, at underretsprokurator J. N. Høst, der 18. juli samme år nedsatte sig som bogtrykker ”i Vor Kjøbstad Mariboe i Vort Land Lolland”, grundlagde stiftets første avis 1. september 1806 i Maribo. Der var tale om et beskedent blad på fire sider, som udkom to gange om ugen.
Kun syv provinsaviser
På det tidspunkt var der kun syv provinsaviser i Danmark, nemlig en i Aalborg (Stiftstidende grundlagt i 1767), to i Odense (1772 og 1780), en i Viborg (1773), en i Ribe (1786), en i Aarhus (1794) og en i Helsingør (1798).
Også den gang var økonomiske vanskeligheder ikke ukendte, og det er muligvis årsagenv til, at Høst allerede i slutningen af 1807 solgte sit bogtrykkeri og sin avis til residerende kapellan i Maribo, Chr. Eichenbroch Schultz.
Efter at have redigeret og udgivet avisen i 19 år døde Schultz i en alder af 62 år i 1825. Hans enke, Charlotte Lucilie, lod sin svigersøn, prokurator Jens Chr. Larsen, redigere bladet, som han arvede sammen med bogtrykkeriet ved hans svigermors død 16. januar 1935.
Flyttede til Falster
Af uransagelige årsager blev Larsens ansøgning om avisprivilegiet, stik mod al retfærdighed, afslået og i stedet givet til prokurator Chr. Frederik Tidemand i Nykøbing F., og 1. oktober 1835 flyttede avisen til Falster og omdøbt til Lolland-Falsters Stifts-Tidende.
Jens Chr. Larsen gav imidlertid ikke op. Han havde jo en avistrykkemaskine stående uvirksom, så han gik direkte til Kong Frederik den 6. (1768-1839), og på dronningens (Marie af Hessen-Kassel) fødselsdag, 28. oktober 1835, blev det gjort vitterligt, at:
”Vi efter den af Prokurator J. Chr. Larsen af Vor Kjøbstad Mariboe herom allerundersanigst gjorte Ansøgning og Begjæring samt i Betragtning af de af Vort Danske Kancelli i den Anledning allernaadigst oplyste Omstændigheder, allernaadigst haver bevilget og tilladt saa og hermed bevilliger og tillader, at han maa fortsætte det hans afdøde Svigermoder Enken Lucilie Schultzz forhen tilhørende og af ham tilforhandlede Bogtrykkeri i bemeldte Kjøbstad til Beqvemmelighed og Brug for dem, som sig deraf ville betjene etc.”.
Kunne have været 204 år
Så nytårsdag 1. januar 1836 præsenterede prokurator Larsen sin nye avis i Maribo. Lollands-Posten, som du her sidder med en efterkommer af, var født. Lollikkerne havde således kun været uden avis i tre måneder. Med det hul er vi således ikke 204 år, men ”kun” 175.
   Avisen udkom fra begyndelsen tre gange om ugen, nemlig tirsdag, torsdag og søndag. Senere blev det et driftigt og anset dagblad med sine meningers mod. Siden 1. juli 1960 har Lollands-Posten været videreført som ugeblad.

Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem