Annonce
Lolland

Lollands sommerturister cykler derudad

Lolland byder på et væld af oplevelser for de mange turister, der lige nu cykler rundt og holder sommerferie. Foto: Claus Hansen, Jan Knudsen, Anders Knudsen, Ingrid Riis. Fotocollage: Benedicte Lorenzen

Med sit ofte flade landskab og smukke natur indbyder Lolland til cykelture, og det er præcis, hvad rigtig mange turister efterspørger.

LOLLAND "Jeg er så glad for min cykel, man kommer hurtigt langt omkring, og det fordi på en cykel, der går det let som ingenting." Povl Kjøllers gamle børnesang fra 1973 kunne faktisk lige så godt været skrevet til turismen på Lolland anno 2021.

Med sit flade landskab og smukke natur vækker Lolland nemlig cykeltrangen i de mange turister, der ferierer i kommunen. Det fortæller Malene Haarbo, der er gæsteservice-ansvarlig hos Visit Lolland-Falster:

- En af de store tendenser er turister, der vil cykle. Der er dem, der er decideret på cykelferie, men vi har også fået mange, der kommer i bil og har cyklen med, fordi de gerne vil på oplevelsesture på Lolland, siger hun og fortsætter:

- Cykelturismen så vi også sidste år, så i år har vi fået lavet et cykelkort, der dækker hele Lolland-Falster, som vi deler gratis ud. Det giver turisterne et godt overblik over, hvad der er at opleve rundt omkring.

Skilte viser cykelturisterne til Lollands attraktioner, som dette æbleskilt i Perlestikkergade i Nakskov. Foto: Jan Knudsen/Arkiv

Turismen blomstrer igen

Generelt tegner sommeren 2021 til at blive lige så god som sidste år for den lollandske turisme, der lige nu tiltrækker mange danske turister. Noget, de mærker på turistkontorerne:

- Vi kan se, at billedet fra sidste år også tegner sig i år, hvor vi har mange danske turister og faktisk også rigtig mange, der besøger Lolland for første gang. Det kan vi tydeligt høre, når folk kommer ind og spørger, hvad de skal opleve i den uge, de holder ferie her, fortæller Malene Haarbo.

De mange besøgende har dog lagt et pres på overnatningen, hvor det er tæt på umuligt at få noget, hvis du kommer ind fra gaden:

- Der er stort set fuldt udlejet på overnatningsstederne hele juli. Dagligt har vi folk, der kommer ind og spørger, om vi kan hjælpe med et sted at overnatte, og der må vi melde udsolgt. Det er ofte cykelturister, der er kørt ud i det blå uden at booke overnatninger på forhånd, og så prøver vi at hjælpe, så godt vi kan, siger Malene Haarbo.

Meldingen om fuldt optaget lyder fra flere steder i den lollandske turistindustri. Blandt andet på Postbåden i Nakskov, hvor skipper Otto Paludan også møder mange cykelturister:

- Vi har sejlet med fulde skibe, siden skolernes sommerferie begyndte. Der er nærmest 30 med på hver afgang, så vi kan ikke klare flere. Så ja, vi må da sige, at det går rimelig godt, konstaterer han og tilføjer:

- Vi har faktisk også en del turister med cykler, som står af på Albuen eller Langø. Vi ser dog også, at cykelturister stiller cyklen på kajen, inden de tager ud med Postbåden, og så cykler de videre, når vi vender tilbage.

Ni lollandske cykelruter
1. "I havørnens land" - Oplev Naturpark Maribosøerne fra landsiden.
2. "Safari på cykel" går til Knuthenborg Safaripark.
3. "Cykeløerne" følg nordkysten til Femø, Fejø og Askø.
4. "Skov, kyst og vin" - oplev smuk natur og kultur.
5. "Vilde heste" går til Sydlolland og Saksfjed-Hyllekrog.
6. "De lollandske alper" - oplev det kuperede landskab Ravnsby Bakker.
7. "Det flade Lolland" - oplev kultur og flad natur.
8. "Langs Fjorden" - oplev Naturpark Nakskov Fjord.
9. "Nordens drue" - oplev den nordlige del af Naturpark Nakskov Fjord.
Se mere: www.naturlandet.dk

  • Lolland byder på et væld af oplevelser for de mange turister, der lige nu cykler rundt og holder sommerferie. Foto: Claus Hansen, Jan Knudsen, Anders Knudsen, Ingrid Riis. Fotocollage: Benedicte Lorenzen
  • Skilte viser cykelturisterne til Lollands attraktioner, som dette æbleskilt i Perlestikkergade i Nakskov. Foto: Jan Knudsen/Arkiv
Annonce
Lolland

Så er foråret skudt i gang

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik