Annonce
Lolland

LOLLANDSK FORSØG VÆKKER INTERESSE OVER HELE LANDET

Rekrutterne er ved at lære det svære danske sprog og de glæder sig til at arbejde i ældreplejen. Foto: Ingrid Riis
Det første hold rekrutter fra forskellige lande er ankommet til Lolland og er i gang med intensiv danskundervisning.

LOLLAND: Lolland Kommunes forsøg med at rekruttere medarbejdere i udlandet for at skaffe flere til ældresektoren har skabt stor interesse i alle landets kommuner.

Når flere hundrede kommunalpolitikere mødes i Kommunernes Landsforening de kommende dage skal Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) holde oplæg om det unikke rekrutteringsprojekt.

Flere borgmestre har da også ringet til ham for at høre mere om Lolland Kommunes store satsning for at skaffe flere uddannede medarbejdere inden for SOSU-området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På Lolland har vi historisk erfaring med at hente arbejdskraft i udlandet, og vi er ikke blege for at forfølge det spor. Vi går ikke op i nationalitet og hudfarve. Alle er velkomne på Lolland - bare de vil bidrage og arbejde, siger Holger Schou Rasmussen.

På Lolland har vi historisk erfaring med at hente arbejdskraft i udlandet og vi er ikke blege for at forfølge det spor.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune

Lærer dansk

Det første hold rekrutter er ankommet til Lolland og er i gang med intensiv danskundervisning og er så småt ved at være klar til at komme i sidemandsoplæring i ældresektoren.

De 13 kvinder og tre mænd kommer fra henholdsvis Spanien, Irland, Italien, Ungarn, Rumænien, Tyskland og Sverige.

De kommer alle med en faglig baggrund inden for pleje. Én er sygeplejerske, en anden er uddannet ergoterapeut.

Men om deres uddannelse kan overføres én til én på det danske arbejdsmarked, er ikke afklaret endnu. Hvis de ikke lever op til danske krav, vil de blive tilbudt efteruddannelse.

Vi går ikke op i nationalitet og hudfarve. Alle er velkomne på Lolland - bare de vil bidrage og arbejde.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune
Artiklen fortsætter efter annoncen

Mangler personale

Ud af Lolland Kommunes 3.000 medarbejdere er 900 af dem ansat inden for sundhedssektoren og er den største faggruppe.

En stor del af personalet har nået en alder, hvor pensionisttilværelsen nærmer sig.

Færre og færre søger ind på sundhedsuddannelserne og kombineret med, at befolkningen bliver ældre og får brug for mere pleje i længere tid, vil behovet for at få nye medarbejdere til ældreplejen være støt stigende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sluses ud

De internationale medarbejdere skal lære at læse, skrive, tale og forstå dansk. De har fået danskundervisning online i deres hjemland og er nu elever på Lolland Sprogskole på fuld tid i tre måneder.

Målet er, at de nye medarbejdere er så dygtige til dansk, at de i foråret kan blive sluset ud i kommunens ældrepleje med ekstra sprogundervisning ved siden af, hvis det er nødvendigt.

- Mit succeskriterie er, at halvdelen af dem stadig er her om to år. Vi gør jo meget ud af, at de føler sig godt tilpas, siger Holger Schou Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næste hold på vej

Lolland Kommune er i gang med at rekruttere næste hold af internationale medarbejdere til social- og sundhedsområdet.

Hvis erfaringerne viser sig at være gode, vil Lolland Kommune overveje samme internationale tilgang ved rekruttering til andre fagområder. For eksempel fysioterapeuter og pædagoger.

  • 0LOL NAK rekrutter-17
    Rekrutterne er ved at lære det svære danske sprog og de glæder sig til at arbejde i ældreplejen. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem