Hvis det står til fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget, bliver der lukket ned for projektet med landsbyklynger i Lolland Kommune. Tirsdag vendte udvalget tommelfingeren ned for projektet, og hvis ikke økonomiudvalg og byråd ændrer beslutningen, er det slut, når de enkelte klynger har færdiggjort de ting, de har søgt. Udvalgsformand Martin Boesen (S) mener, at tiden var inde.
Martin BoesenOpgaven er simpelthen blevet for tung at løfte for vores forvaltning.
- Vi har haft mulighed for at smage på denne problematik flere gange, blandt andet på seminarer, og vi kan ikke se, at klyngerne kan komme i mål i forhold til ambitionsniveauet, forklarer han.
Oprindeligt var landsbyklyngerne tænkt som måder, hvor flere forskellige landsbyer skulle gå sammen og eksempelvis deles om faciliteter. Men efter fem år er virkeligheden, at kun en enkelt af klyngerne er nærmest selvkørende. De andre er i høj grad afhængige af støtte fra den kommunale forvaltning.
- Opgaven er simpelthen blevet for tung at løfte for vores forvaltning, og vi har oplevet, at man faktisk har efterspurgt mere kommunal hjælp, fortæller Martin Boesen.
At projektet ikke lykkes, kan der være mange grunde til, mener Martin Boesen, men han peger på, at det har været svært at få den brede lokale opbakning. Flere steder har styregrupperne været smalle, og når nogle har forladt arbejdet, har det været vanskeligt at få andre ind og overtage pladsen.
Kræver længere tid
Torsdag holder styregruppen i den sydøstlollandske landsbyklynge på Lolland møde, men her kan man altså se frem til, at klyngen lukkes ned.
I styregruppen sidder Knud Jensen fra Errindlev Mejeri, og det er netop her, torsdagens møde finder sted. Han er helt uforstående overfor, at politikerne nærmest fra den ene dag til den anden hiver tæppet væk under samarbejdet.
- Det kan de fandeme ikke være bekendt, lyder det fra den meget skuffede sydlollandske ildsjæl.
Processen med at få samarbejdet til at glide er gået langsomt, og Knud Jensen medgiver, at man langtfra er i mål. Ultimativt skulle klyngerne kunne stå på helt egne ben, uden at have kommunal støtte, men der er man slet ikke endnu. Det burde heller ikke overraske politikerne, mener han.
De fire landsbyklynger dækker store områder, og i den sydøstlollandske strækker man sig fra Flårup til Brandstrup, og mellem Holeby og Rødbyhavn. Opgaven har derfor været at finde fælles fodslag for en lang række foreningsfolk, som ikke tidligere har været vant til at arbejde sammen - og måske knap nok kender hinanden. Lige så stille er de dog begyndt at danse i takt.
- Når området er så stort, så kræver det meget tid, før vi finder sammen, og det tager bare længere tid. Det er noget, man langsomt modner, og som man husker at give en chance, siger Knud Jensen.
Spark over skinnebenet
Det føler han ikke, at politikerne har ønsket at give dem, og han har svært ved at se, at de i fremtiden skal gøre sig meget håb om hjælp ude i foreningerne.
- Hvordan vil de kunne forvente, at de frivillige kræfter skal gå engageret ind i et samarbejde med kommunen, når vi får sådan et spark over skinnebenet. De har bestemt ikke fremmet noget fremtidigt samspil med politikerne.