Annonce
Femø Jazz Festival

MAN BLIVER NØDT TIL AT TAGE TIL FEMØ JAZZ FOR AT VÆRE MENNESKE

De muntre jazztoner kunne allerede høres på Femø Havn onsdag eftermiddag, da AfterBeat spillede, mens den officielle åbning af årets festival sker torsdag eftermiddag klokken tre. Foto: Laura Bisted Jacobsen
Jazzfestivalen på Femø giver dig ikke blot mulighed for at gå med jordbærhat og drikke fadøl. Det er også her, du bliver nødt til at tage hen for at være menneske, lyder det fra festivalgæster.

Af Laura Bisted Jacobsen


FEMØ: - Du skal have din jordbærhat på, Mille, vi er jo på Femø Jazz, siger Patrick Smith med et grin.

Han er sammen med veninden Cecilie Pommersgård - der også bare kaldes for Mille - taget til Femø Jazz Festival. Det er hendes første festival på den lille ø, mens Patrick Smith har været her før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal være en tradition nu, at vi tager afsted sammen, siger Patrick Smith, som det meste af Danmark kom på fornavn med i 2019, hvor han blev nummer fem i underholdningsprogrammet "X Factor".

Det skal være en tradition nu, at vi tager afsted sammen.

Patrick Smith

Nu sidder han i en foldestol på campingpladsen, der i disse dage oplever et ryk ind af gæster til årets jazzfestival, der officielt starter torsdag eftermiddag og fortsætter weekenden over.

- Her er så skønt, siger Cecilie Pommersgård, der har hørt historier om festivalen fra sin mor, der besøgte den mange gange som ung.

Har guitaren med

Patrick Smith har familiebånd til festivalen, da hans mormor og morfar var med til at arrangere festivalen for år tilbage. Nu vil han gerne føre stafetten videre. I første omgang håber han at komme til at spille lidt på årets festival. Guitaren har han i hvert fald med.

Og selvom mange gæster besøger Femø Jazz Festival for at møde gamle venner, nyde den særlige ø-hygge og de kolde fadøl, så er det musikken, der er i centrum for vennerne.

Patrick Smith, 21-årig musiker fra Rødby, er taget til Femø Jazz Festival med Cecilie Pommersgård, der er 28 år og bor i Nakskov. Foto: Laura Bisted Jacobsen

- Jeg glæder mig til, at Mille skal høre Doc Houlind og Paul Harrison. Det er de gamle gutter, men de kan altså noget helt særligt, siger Patrick Smith.

- Musikken på festivalen er den mest folkelige, der findes. Den går dybt i blodet. Og gæsterne herovre er en gruppe af mennesker, der elsker at synge, skåle, feste og sove sammen. Man kan mærke, de har et kæmpe opsparet behov for at komme tilbage, siger Patrick Smith.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Folk stråler bare

Den unge musiker fortsætter:

- Alle skal hele tiden nå ting og være en del af det ene og det andet. Bægeret flyder simpelthen over til sidst, og man bliver nødt til at tage til Femø Jazz Festival for at være menneske.

Cecilie Pommersgård er enig. Hun føler sig allerede velkommen på øen og glæder sig til koncerterne og samværet på festivalen.

- Folk stråler bare herovre. Hverdagen er langt væk, her er der ikke nogen, der taler om arbejde, siger hun.

Folk stråler bare herovre. Hverdagen er langt væk, her er der ikke nogen, der taler om arbejde.

Cecilie Pommersgård
  • De muntre jazztoner kunne allerede høres på Femø Havn onsdag eftermiddag, da AfterBeat spillede, mens den officielle åbning af årets festival sker torsdag eftermiddag klokken tre. Foto: Laura Bisted Jacobsen
  • Patrick Smith, 21-årig musiker fra Rødby, er taget til Femø Jazz Festival med Cecilie Pommersgård, der er 28 år og bor i Nakskov. Foto: Laura Bisted Jacobsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies