Annonce
Lolland

Medarbejdere uden beskyttelse

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Op til ni medarbejdere konstant omkring én voldelig beboer. - Nye voldsepisoder på Kofoedsminde: Medarbejder fik brækket næsen i weekenden

RØDBYHAVN Også selvom Kofoedsminde i Rødbyhavn huser beboere, der har begået meget alvorlig personfarlig kriminalitet, er værnemidler som eksempelvis skjolde, hjelme, håndjern eller peberspray ikke tilladte for medarbejderne.

Det fastslår forstander Kay Jokil, Kofoedsminde, efter en weekend, hvor en medarbejder er blevet slået i hovedet og har fået brækket næsen af en beboer. Det er endnu en i en lang række på flere hundrede årlige sager om vold og trusler om vold, som medarbejderne bliver udsat for.

Kay Jokil henviser til, at institutionen er underlagt den sociale lovgivning. De udviklingshæmmede beboere må ikke låses inde, lægges i spændetrøje eller tvangsmedicineres, og de må kun fastholdes, når de er til fare for sig selv eller andre. Samtidig har institutionen ikke mulighed for at afvise de beboere, der ønskes placeret.

- Vi ser desværre en udvikling i retning af, at nogle af vores nye beboere er farligere end tidligere, siger Kay Jokil.

Den beboer, der i weekenden brækkede næsen på en medarbejder, skaber ifølge forstanderen massive problemer for de øvrige beboere på afdelingen og for medarbejderne.

- Vold kan desværre ikke undgås på et sted som Kofoedsminde, men det er trods alt ikke hverdagskost med så voldsomme beboere, og vi er alle berørte over, at der bliver gået så hårdt til vores medarbejdere, hedder det fra Kay Jokil.

- Det vil ende ud i, at der en dag sker dødsfald på Kofoedsminde, hedder det i en anonym henvendelse fra en medarbejder efter den seneste episode. Den skete i en weekend, hvor en beboer på en anden afdeling truede med at skade sig selv og andre med en neglesaks.

Når det gælder den meget voldelige beboer, har ledelsen ad flere omgange hævet personaledækningen, så der i øjeblikket konstant er otte eller ni medarbejdere omkring den pågældende.

- Og i krisesituationer op til det dobbelte, fortæller Kay Jokil.

Han mener ikke, værnemidler til medarbejderne er ønskværdige og humane i det pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede, som institutionen udfører.

De fleste af arbejdsskaderne på Kofoedsminde knytter sig til fire-fem beboere ud af de omkring 70, der bor på institutionen.

- Resten af beboerne er næsten altid omgængelige og rare mennesker, der trives med at være på Kofoedsminde.

- Men det er vores job at arbejde med mennesker, der til tider er meget farlige. Derfor kan vold og trusler desværre ikke undgås - kun forsøges minimeret, hedder det fra Kay Jokil.

  • #283334
    Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet