Allerede før sommerferien opfordrede forældregruppen for børnekoncerter i Lolland Kommune til, at man skulle begynde at samle tomme plastikspande til et forrygende arrangement, der løber af stablen søndag den 25. september 2011, og nu nærmer dagen sig.
- Når blot man har musik i blodet, så kan alt bruges til musikinstrumenter.
Det beviser Jørgen Baadsgaard og Peter Nilsson, de to medlemmer af det skøre band P/J Genbrug A/S. Bandet spiller på både plasticspande kagedåser, vandrør, sodavandsflasker og meget andet, og der er lagt op til et rigtigt familiearrangement, hvor børn, forældre og bedsteforældre opfordres til at medbringe deres egne hjemmelavede musikinstrumenter.
Arrangementet foregår på Blæsenborgskolen i Maribo, hvor der fra klokken 10-12 er workshop, hvor deltagerne bygger deres egne trommer under kyndig vejledning.
Derefter er der fællesspisning, idet deltagerne selv skal medbringe madpakker, og klokken 13-14 er der koncert med det skøre band og afprøvning af musikinstrumenter.
Billetterne til arrangementet er gratis og de kan afhentes i Vinhuset på Torvet i Maribo, eller i Musikshoppen i gågaden i Nakskov fra den 1. september.
- Vi glæder os allerede helt vildt til koncerten, der er støttet af Lolland Kommunes børnekulturpulje, Lolland Musikskole og Nørregade teatret, siger Susanne Aarup fra forældregruppen for børnekoncerter.
Lolland
Musik- workshop i Maribo
Annonce
Seneste nyt
-
Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner
-
Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne
-
3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op
-
Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas
-
Ø-formand ”scoutede” på folkemøde
-
Kendt forfatter på lollandsk mad-mission
-
Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra
-
Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent
-
Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år
Annonce