Annonce
Lolland

Nakskov-veninder udgiver børnebog

Deanie Mofjeld, der er opvokset i Nakskov, debuterer som børnebogsforfatter med ”Maxmilian & det lysende træ”. Privatfoto
Deanie Mofjeld og Anja Tordrup Liljedahl lærte hinanden at kende, mens de gik i skole i Nakskov. Nu har de udgivet en børnebog sammen.

NAKSKOV: "Maxmilian & det lysende træ" er titlen på en ny dansk børnebog, skrevet og illustreret af barndomsveninderne Deanie Mofjeld og Anja Tordrup Liljedahl med fælles fortid i Nakskov, hvor de kender hinanden fra folkeskolen.

Det er Deanie Mofjeld, der har skrevet bogen, og Anja Tordrup Liljedahl har lavet illustrationerne.

Bogen, som udkom i foråret, handler om Maxmilian, hvis mor er kommet på hospitalet. Drengen savner sin mor og har nogle meget livagtige drømme. Han ser en lysende sti med et meget stort lysende træ.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da han vågner af drømmen, konstaterer han, at han har gået i søvne, og at han har skrevet noget på sit klædeskab. Handlingen drejer sig om tro, håb og kærlighed i en vanskelig situation, fremgår det af en pressemeddelelse om den nye bog.

Bogen er skrevet af 44- årige Deanie Mofjeld. Hun er opvokset i Nakskov, men bor i dag i Ørslev ved Vordingborg sammen med sin femårige søn, der i øvrigt deler fornavn med bogens hovedperson.

Fortid som soldat og model

Det er Deanie Mofjelds debut som forfatter. Hun har en fortid som både model og professionel soldat i Flyvevåbnet og Livgarden. Som model og skuespiller har hun blandt andet medvirket i Netflix-filmen "Will you Marry".

I 2015 fik hun konstateret multipel sklerose og ernærer sig i dag som freelance-journalist, digter og altså nu også børnebogsforfatter. At skrive historier er dog ikke nyt for hende, for det har hun gjort, siden hun var barn. Og den nye børnebog om Maxmilian bliver næppe den sidste.

Ifølge pressemeddelelsen har hun allerede idéer klar til ni andre Maxmilian-bøger.

"Maxmilian & det lysende træ" henvender sig til børn fra fem år og opefter, og illustrationerne i bogen står der også en nakskovit bag. Det er som nævnt ovenfor illustratoren Anja Tordrup Liljedahl. Hun har tegnet og malet, siden hun var barn og har også en uddannelse som underviser i billedkunst og formgivning.

"Maxmilian & det lysende træ" kan blandt andet købes på nettet.

Det er nakskovitten Anja Tordrup Liljedahl, der har illustreret børnebogen. Hun ses her i sit kunstnerhjørne. Privatfoto
  • Deanie Mofjeld, der er opvokset i Nakskov, debuterer som børnebogsforfatter med ”Maxmilian & det lysende træ”. Privatfoto
  • Det er nakskovitten Anja Tordrup Liljedahl, der har illustreret børnebogen. Hun ses her i sit kunstnerhjørne. Privatfoto
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder