Annonce
Lolland

"Nede Mette"-selskab i strid om millioner

- Det må tiden vise, svarer Henrik Blak Restrup, da Folketidende spørger ham, om det er ham, der kræver 2,5 millioner kroner af pladeselskabet Flexmusic. Foto: Claus Hansen

OPDATERET: Blak kræver 2,5 millioner kroner af pladeselskabet bag hittet "Nede Mette".

LOLLAND Med nummeret "Nede Mette" scorede rapperen Henrik Blak Restrup fra Nakskov et hit så stort, at pengene begyndte at vælte ind. Succesen var medvirkende til, at Blaks ven Besmir Ismaili, der er krediteret som sangens komponist og producer, i 2017 stiftede pladeselskabet Flexmusic.

Det havde i første omgang adresse hos Henrik Blak Restrup i Nakskov og står i dag som udgiver af "Nede Mette".

Men siden er der kommet grus i maskineriet. I et netop offentliggjort årsregnskab fra Flexmusic - der i dag har adresse hos Sony Music Entertainment Denmark, som er blevet medejer af selskabet - står der således:

"Selskabet er involveret i en tvist med en af selskabets artister, som har fremsendt krav om kompensation på DKK 2,5 mio."

Hvem denne artist er, fremgår ikke, men noget tyder på, at Henrik Blak Restrup og Flexmusic har brudt med hinanden. Efter at Flexmusic - der på sin facebookside beskrives som hjemmehørende i Maribo - i 2018 udgav det lille hit "11 år", har Blak nemlig i slutningen af februar i år stiftet selskabet AMG Productions. AMG står for Anger Management Group, og det er nu det selskab, der udgiver hans sange.

Direkte adspurgt, om det er ham, der kræver 2,5 millioner af Flexmusic, afviser Henrik Blak Restrup det heller ikke, men siger:

- Det vil jeg helst ikke udtale mig om. Det må tiden vise.

Ingen kommentarer

Hos pladeselskabet er man endnu mere ordknap.

Det er i hvert fald ikke muligt at få en kommentar fra Henrik Daldorph Nielsen, der er administrerende direktør for både Flexmusic og Sony Music Entertainment Denmark.

- Der er ikke lige nogen i huset, der har mulighed for at kommentere på Flexmusics regnskab, lyder det fra Sony Music Entertainment Denmark, som afviser, at Henrik Daldorph Nielsen kan udtale sig.

Heller ikke Flexmusic ved direktør Besmir Ismaili vil udtale sig*.

Blak har ikke haft et hit i samme størrelse som "Nede Mette", der udkom i 2016. Han er dog stadig aktiv.
De seneste måneder har han via sit pladeselskab Anger Management Group udsendt to singler:
23. august: "Bombay".
19. juli: "Ooh Wee".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Usikkerhed om udfaldet

Af regnskabet fremgår det dog, at Flexmusic ikke forventer at efterkomme kravet om de 2,5 millioner kroner fra artisten.

"Der er usikkerhed om tvistens udfald, men det er ledelsens vurdering, at tvisten vil falde ud til selskabets fordel", står der således.

Kravet ville da også få alvorlige følger for pladeselskabet, for dets egenkapital er nemlig kun på lige knap 2,5 millioner kroner.

Årsregnskabet melder i øvrigt om et minus på 950.000 kroner, og det fremgår, at Flexmusic er afhængigt af, at Sony Music Entertainment Denmark yder kredit, hvis driften skal fortsætte. Det er Sony Music Entertainment Denmark indstillet på, står der.

Flexmusic har da også indtægter. Det seneste regnskabsår har således budt på en bruttofortjeneste på lidt over en million kroner. Men de indtægter er stort set spist op af lønudgifter.

Dertil kommer, at værdien af de "immaterielle anlægsaktiviteter" - antageligt rettigheder til musik - er nedskrevet med en million kroner fra lidt over fire til lidt over tre millioner kroner.

---

OPDATERING: Besmir Ismaili har henvendt sig og gør opmærksom på, at det er forkert, når vi skriver, at han ikke vil udtale sig.

Forklaringen er, at Folketidende via Messenger har skrevet til Flexmusics Facebook-side og bedt Besmir Ismaili ringe. En person svarede med en række spørgsmål, men Besmir Ismaili ringede ikke.

Det er der en god grund til, fortæller han. For selvom han er direktør for Flexmusic, har han i forbindelse med striden med Blak mistet adgangen til Flexmusics Facebook-side.

- Systemet er hacket, så jeg kan ikke længere logge ind - heller ikke på Instagram. Det er politianmeldt, men der sker ikke noget, siger han og bekræfter, at det er Henrik Blak Restrup, der kræver 2,5 millioner kroner af Flexmusic.

- Der kører en stævning frem og tilbage, men jeg har trukket mig tilbage og lader advokaterne køre det. Det har taget to år og drænet mig for energi, siger Besmir Ismaili og tilføjer, at Henrik Blak Restrup ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at Flexmusic skulle skylde ham de 2,5 millioner kroner.

  • - Det må tiden vise, svarer Henrik Blak Restrup, da Folketidende spørger ham, om det er ham, der kræver 2,5 millioner kroner af pladeselskabet Flexmusic. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet