Annonce
Lolland

Ny ballade om cirkuselefanterne

De fire tidligere cirkuselefanter har fået meget omtale i medierne de seneste år, og 1. juni flytter de ind i det nye anlæg i Knuthenborg. Tre af elefanterne kommer fra Cirkus Arena, der har ladet fem datterselskaber gå konkurs og efterladt en milliongæld til det offentlige. Foto: Claus Hansen

Cirkus Arena, som har solgt elefanter til staten, har kæmpegæld til staten efter konkurser på stribe

KNUTHENBORG Det har vakt stor opmærksomhed, at fire elefanter 1. juni flytter ind i Knuthenborg. Indflytningen er kulminationen på en årelang forhandling om dyrene, der har en fortid i cirkus.

Og nu er der på ny røre om elefanterne. Eller rettere om statens betaling på 11 millioner kroner for de enorme dyr.

I dokumentarudsendelsen "Stuhr, stuhr nummer" ser Danmarks Radio nemlig nærmere på Cirkus Arena, der har solgt tre af elefanterne. På baggrund af aktindsigter afslører dokumentarudsendelsen, at Cirkus Arena har en historie med konkurser på stribe. Konkurser, der har efterladt en gæld på over 20 millioner kroner til det offentlige i form af ubetalt skat og moms.

Cirkusdirektør Benny Berdino fra Cirkus Arena er kommet i modvind efter afsløringer i en ny DR-dokumentar. Foto: Miriam Dalsgaard

Fem er gået konkurs

Når det har kunnet lade sig gøre at gå konkurs igen og igen og fortsat drive cirkus, hænger det sammen med den måde, selskabet bag cirkusset er bygget op på. DR fortæller, at Cirkus Arena er bygget op med et moderselskab - kaldet et holdingselskab - og et datterselskab.

Holdingselskabet ejer dyr, bygninger, biler og cirkustelt, som så lejes ud til datterselskabet, der står for at arrangere cirkusforestillinger. Men siden 2011 er fem datterselskaber et efter et gået konkurs, og fire af datterselskaberne efterlod gæld til det offentlige.

Konkurserne har ført til, at Jackie Berdino-Olsen, der er medejer af Cirkus Arena, i 2019 i Østre Landsret blev ikendt en konkurskarantæne for at have udvist "groft uforsvarlig forretningsførelse". Danmarks Radio har også talt med flere eksperter, der vurderer, at Cirkus Arena selv har et stort ansvar for konkurserne.

Alle selskaberne - både moderselskabet og datterselskaberne - er nemlig ejet af Berdino-familien. Og statens advokat, kaldet Kammeradvokaten, vurderer, at Berdino-familien har sat den pris, datterselskaberne skal betale til moderselskabet, så højt, at den reelt trækker pengene ud af datterselskaberne, så de går konkurs.

Den vurdering er den statsautoriserede revisor Britta Fladeland enig i - hun fastslår, at økonomien i datterselskaberne er så presset af leasingafgiften, at der er underskud, allerede inden de begynder at betale løn.

Den udlægning afviser cirkusdirektør Benny Berdino dog. Ifølge ham skyldes konkurserne, at indtjeningen har været for lille. Og han forklarer, at leasingafgiften er regulerbar, så den nogle år er højere og andre år lavere.

- Vi har ikke skruet noget kunstigt op, siger han i udsendelsen og fortsætter:

- Vi er ikke stået op om morgenen for at sige "nu skal vi gøre nogen ondt økonomisk". Hverken staten eller nogen andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dyrene skal ikke lide

På Christiansborg - hvor man først vedtog et forbud mod at have elefanter i cirkus og dernæst vedtog en aftale om at købe elefanterne - kendte man ikke til Arenas mange konkurser og gælden til det offentlige. Det indgik ikke i overvejelserne, da man besluttede at købe de fire elefanter for 11 millioner kroner, hvoraf de 8,25 millioner gik til Cirkus Arenas holdingselskab, der ejede elefanterne.

- Jeg kender ikke noget til virksomhedens økonomiske, finansielle, skattemæssige forhold, siger fødevareminister Mogens Jensen (S), der retter fokus mod elefanterne:

- Det eneste, jeg kan sige i den her sag, er, at elefanterne ikke skal lide under, hvilken ejer de har haft, siger han i dokumentaren.

  • De fire tidligere cirkuselefanter har fået meget omtale i medierne de seneste år, og 1. juni flytter de ind i det nye anlæg i Knuthenborg. Tre af elefanterne kommer fra Cirkus Arena, der har ladet fem datterselskaber gå konkurs og efterladt en milliongæld til det offentlige. Foto: Claus Hansen
  • Cirkusdirektør Benny Berdino fra Cirkus Arena er kommet i modvind efter afsløringer i en ny DR-dokumentar. Foto: Miriam Dalsgaard
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder