Annonce
Lolland

Ny ejer: Seimei-produktion skal forblive i Nakskov

Henrik Winther-Olsen, der blandt andet ejer Castus-brandet, ser gode synergimuligheder i købet af Seimei. - Den rene frugt uden sukker har vi i fast form i Castus og nu i flydende form i Seimei, bemærker han. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

The Whole Company med Henrik Winther-Olsen i spidsen ser gode muligheder i at udvikle Seimei og gerne skabe flere arbejdspladser

NAKSKOV Der skal fortsat produceres Seimei-produkter i Nakskov. Det fastslår Henrik Winther-Olsen, som er ejer af The Whole Company, der har købt den nødlidende virksomhed, der over en årrække har tabt mere end 65 millioner kroner.

- Nu er det gået stærkt, så der har ikke været super meget tid til at lægge store planer. Men det er helt klart, at produktionen vil blive stående i Nakskov, og vi håber, at vi kan få rigtig travlt og gang i produktionen, siger han og fortæller, at Seimei er blevet købt for at blive drevet, ikke for at blive lukket.

Og selvom The Whole Company har hjemme i Køge, er virksomheden ikke uvant med at have produktion andre steder i landet. Frugtstangs-firmaet Castus lå eksempelvis i Aalborg, da det blev overtaget af The Whole Company, og det er forblevet i Aalborg og har i øvrigt øget antallet af medarbejdere fra fem til omkring 35, påpeger Henrik Winther-Olsen.

- Og vi håber, at det kan udvikle sig med Seimei og blive til flere ansatte, bemærker han og tilføjer, at det dog kan tage lidt tid.

Der er nemlig en udfordring i at skulle komme i gang igen efter en konkurs.

- En konkurs er ikke det mest motiverende for salget, så det bliver op ad bakke lige i starten, til vi får hul igennem til markedet. Men det skal gerne ende i, at vi får en god business-plan. Jeg er sikker på, at det lykkes, men der venter et hårdt arbejde. Virksomheden har haft meget store underskud gennem lang tid, så der skal tænkes anderledes.

Stærk salgsorganisation

Henrik Winther-Olsen fortæller, at The Whole Company i et stykke tid har haft strategiske overvejelser om at få en fod indenfor på markedet for sunde frugtdrikke, da det vil være et fint supplement til salget af te fra Fredsted.

- Vi er førende på markedet for te og tebreve, så vi har lidt indsigt. Men ikke i ready to drink-varer, mere i det, der skal tilberedes derhjemme. Så vi synes, det er rigtig, rigtig spændende, og vi synes, Seimei er en af de allermest spændende spillere på markedet.

Han ser også gode muligheder for, at Seimei kan nyde godt af at komme under vingerne i et selskab, der har varer fra en række andre brands på hylden.

- Seimei-produkterne passer perfekt ind i The Whole Companys portefølje af andre produkter. Vi går efter at være det sunde alternativ, og der er masser af synergi, siger han og nævner, at Seimei giver The Whole Company et brohoved på markedet for away from home-produkter - altså ting, man spiser og drikker, når man ikke er hjemme.

- Og vi har en rigtig stærk salgs-organisation, vi kan sætte ind, og en god position på de markeder, vi arbejder med. En af de ting, der var med det gamle setup i Seimei, var, at man stod lidt alene og kun havde det ene ben. Vi har en organisation, der kan bakke op, påpeger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Allan Feldt er ude

Med i købet følger i øvrigt så godt som alle medarbejdere - bortset fra nogle, der har sagt op, og den tidligere ejer, Allan Feldt, og hans hustru, Mette.

Allan Feldt har ellers givet udtryk for, at han fortsat gerne vil have en rolle at spille i Seimei, men sådan bliver det ikke.

- Nej, men jeg håber at få en god snak med Allan om overdragelse af kunder og alle de ting, han har været med til at skabe. Men vi kommer til at tænke lidt anderledes, og der er også en omkostningsbase at tænke på. Så en daglig funktion, nej. Men jeg håber, vi kan få en kaffeaftale, fastslår Henrik Winther-Olsen.

Mediet Finans fortæller, at Allan Feldt gerne ville have købt virksomheden og havde samlet en kreds af investorer, der var klar til at deltage.

Til Finans fortæller han, at han er glad for, at Seimei blev reddet fra at gå konkurs.

- Jeg er glad på medarbejdernes vegne. Og jeg er da stolt af, at virksomheden er solgt efter en budrunde. Men jeg undrer mig over, at jeg ikke blev tilbudt muligheden for at byde over den pris, Whole Company købte til, siger han og fortæller, at han har bedt om oplysninger, der kan forsikre ham om, at salget gik ordentligt for sig, og at Seimei ikke blev solgt for billigt.

Det er hemmeligt, hvad The Whole Company har betalt for Seimei

  • Henrik Winther-Olsen, der blandt andet ejer Castus-brandet, ser gode synergimuligheder i købet af Seimei. - Den rene frugt uden sukker har vi i fast form i Castus og nu i flydende form i Seimei, bemærker han. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt