Annonce
Lolland

Ny viden om familien Pio

Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet, og Christoffer Knuth. Foto: Arbejdermuseet

Knuthenborg og Arbejdermuseet i samarbejde.

KNUTHENBORG Et tæt samarbejde mellem Knuthenborg Gods og Arbejdermuseet skal være med til at kaste nyt lys over de første år i den danske arbejderbevægelse. Det sker, efter at lensgreve Christoffer Knuth har stillet materiale fra sin oldemor, Sylvia Pio, til rådighed for museet.

På Arbejdermuseet har man længe kæmpet for at få materialet tilbage, da Sylvia Pio selv skulle have ønsket, at al den korrespondance, som hun gennem årene havde samlet, skulle være offentlig tilgængelig. Anført af Netavisen Pio, der har tætte bånd til den danske fagbevægelse, er der nærmest ført kampagne for, at familien Knuth skulle give materialet til Arbejdermuseet.

Historiker Kristian Hvidt har dog tidligere haft adgang til det materiale, som Sylvia Pio indsamlede, men nu får museet mulighed for at gennemgå det hele.

- Det er helt enestående, at vi nu får mulighed for at forske i et så enestående materiale. Vi ved meget lidt om, hvordan Louis Pio selv oplevede den danske arbejderbevægelses tidlige år. Og Sylvia Pios indsats for at fremme kvinders rolle i politik fortjener langt større opmærksomhed, siger Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet.

Sylvia Pio var datter af Louis Pio, som grundlagde den danske arbejderbevægelse, og hendes ægteskab med lensgreve Eggert Knuth skabte allerede i samtiden stor bevågenhed. En socialistisk lensgrevinde var bestemt ikke normalt i de tidlige år af 1900-tallet - og det tyder da heller ikke på, at ægteskabet var specielt lykkeligt.

Kristian Hvidt fortæller i sin bog om Sylvia Pio, at hendes breve lå i en grøn lærredskuffert i en staldbygning på godset, og at kufferten formentlig ikke havde været åben siden 1932. Nu bliver alle papirer dog gennemgået og registreret på Arbejdermuseet.

Allerede nu har samarbejdet dog kastet en lille skat af sig. Et sølvbæger, som socialdemokratiske kvinder forærede til Louis Pio som tak for hans indsats for ligestilling, er blevet fundet frem og udlånt til Arbejdermuseet.

- Jeg er meget glad for at bidrage til, at der kan lægges nye brikker til historien om min oldemor og tipoldefars engagement i arbejderbevægelsen. Det er et ophav, jeg er stolt af, og deres historie fortjener at blive fortalt med flere nuancer, siger Christoffer Knuth om samarbejdet med museet.

Til gengæld har en anden speciel skat foreløbig ikke vist sig.

Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) udtrykte håb om, at man kunne bytte de fire pensionerede cirkuselefanter for en udgave af Karl Marx-bogen "Kapitalen".

Bogen havde Karl Marx sendt til Louis Pio, og længe drejede meget af skriveriet sig om netop denne bog og ikke Sylvia Pios mange breve.

Bogen er dog ikke dukket op, og Christoffer Knuth har tidligere udtalt, at han ikke ved, hvor den er henne. Måske er den ikke blevet bevaret.

Når Arbejdermuseet har gennemgået materialet, vil det blive stillet til rådighed for yderligere forskning, ligesom man på Arbejdermuseet forbereder en særudstilling.

- Det var Sylvia Pios ønske, at en del af hendes ejendele skulle bruges til at fortælle kommende generationer om arbejderbevægelsens historie og inspirere til politisk engagement i et lige og retfærdigt samfund, siger Søren Bak-Jensen.

  • Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet, og Christoffer Knuth. Foto: Arbejdermuseet
Annonce
Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk