Annonce
Lolland

Nyt vandanlæg skal forhindre legionærsyge

Vandet i varmtvandsbeholder har ikke været varmt nok til at slå legionær- bakterier ned. Foto: Claus Hansen

Udvalg har godkendt nyt vandanlæg efter stærkt forhøjede legionella-værdier i plejecenter.

RØDBY Efter fund af stærkt forhøjede værdier af legionella-bakterier i vandet på plejecentret Blomsterparken i Rødby handlede Lolland Kommune hurtigt for at undgå udbrud af legionærsyge blandt beboerne.

Derfor er der nu monteret filtre på alle tappesteder, som sikrer vandkvaliteten. Men det er en dyr løsning på sigt, for filtrene holder kun i 92 dage og koster 40.000 kroner i kvartalet. Så en anden løsning skal på banen.

Det nye ældre- omsorgs- og sundhedsudvalg i Lolland Kommune har arvet sagen fra det gamle og har derfor på sit allerførste møde behandlet sagen.

De stærkt forhøjede værdier af legionella-bakterien skyldes, at den nuværende varmtvandsbeholder er alt for stor efter halveringen af ældrecentret i 2017. Der bruges mindre vand, og vandet i beholderen udskiftes derfor ikke en gang i døgnet. Dermed kan bakterierne formere sig i vandet.

Nedrivningen i 2017 har også medført såkaldt døde rør-ender, hvor bakterierne kan ophobes og formere sig. Men smeden har allerede afkortet disse rør, så den del af problemet er løst.

Legionella-bakterier kan medføre en alvorlig lungebetændelse kaldet Legionærsygdom. Bakterien kan også medføre en influenza-lignende febersygdom kaldet Pontiacfeber.

Legionærsyge rammer specielt ældre og svækkede personer og kan have dødelig udgang. Det er derfor særligt problematisk, når der er legionella-bakterier i vandet på plejecentre, hospicer og sygehuse.

Udvalget havde to muligheder for at løse problemet.

Et BWT Safeshower-anlæg kan fjerne alle legionella-bakterier i det varme vand og dermed løse problemet permanent.

Det anvendes rundt om i Danmark på plejecentre, sportshaller og lignende - og det kan altså også løse udfordringen i Blomsterparken.

At etablere anlægget vil koste 124.295 kroner plus et beløb på cirka 14.000 kroner årligt i service og reparationer. En anden løsning ville være at udskifte den gamle varmtvandsbeholder til brugsvandsveksler med legionella-styring og muligvis udskifte samtlige rør på Blomsterparken.

Sammenlagt ville den løsning koste 900.000 kroner, skriver administrationen i sit oplæg til udvalget, hvor den indstiller, at udvalget vælger BTW Safeshower-løsningen.

"Der lægges således op til at afprøve den mindst omkostningstunge løsning, da overkapaciteten i plejeboligmassen og boligernes ringe beskaffenhed fortsat bærer præg af udestående beslutninger i relation til den fremtidige plejebolig strategi", skriver administrationen i sit oplæg til udvalget.

- Vi har selvfølgelig nikket ja til et BWT-anlæg. Det sparer penge, og det er en uholdbar løsning med filtre, der skal skiftes så tit, siger ny formanden for udvalget, Marie-Louise Brehm Nielsen, Din Stemme.

Onsdag nikkede det nye økonomiudvalg også ja til at bruge pengene, der skal tages ud af kommunens særlige henlæggelseskonto, som kan bruges til netop den slags vedligehold af plejecentre.

  • Vandet i varmtvandsbeholder har ikke været varmt nok til at slå legionær- bakterier ned. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Så er foråret skudt i gang

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik