Annonce
Lolland

Otte landsbyer får påklistret ny etiket

Sandby, der ligger syv kilometer fra Nakskov, har fået kategorien Forstadslandsby. Landsbyen har oplevet at få flere tilflyttere siden 2020 og har mange foreninger. Ni, er det opgjort til. Foto: Marianne Knudsen
De skal bruges til "strategisk byplanlægning," så landsbyerne udvikles.

LOLLAND: Hvordan kan Lollands landsbyer udvikle sig, så der bliver tale om levedygtige lokalsamfund? Det skal den næste kommuneplan, som Lolland Kommune skal udarbejde - Kommuneplan 2025-2037 - indeholde retningslinjer for, så kommuneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling af de mindre byer.

I dag bor der cirka 1,1 millioner danskere i det åbne land og landsbyer med op til 1.000 indbyggere. Det svarer til 19 procent af befolkningen. Der er mange attraktive og stærke landsbysamfund i Danmark, og flere landsbyer oplever befolkningstilvækst.

Men der er også et stigende behov for at få fokus på omstilling og tilpasning i landdistriktsudviklingen, da den overordnede tendens er klar: Andelen af indbyggere i landsbyerne og det åbne land er faldende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med en modernisering af planloven og et nedsat udvalgs forarbejde og anbefalinger, vedtog Folketinget i 2018 "Lov om strategisk planlægning for landsbyer," som Lolland nu skal leve op til.

Den strategiske planlægning skal understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer, fremme en differentieret og målrettet udvikling samt angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer.

Otte landsbyer omfattet

Den ny fokusering er på landsbyer med 200 til 1.000 indbyggere, som også er Danmarks Statistiks definition af landsbyer. I Lolland kommune gælder det Errindlev, Hillested, Hunseby, Nørreballe, Stokkemarke, Dannemare, Sandby og Langø.

Horslunde og Bandholm indgår derimod i det overordnede bymønster og har selvstændige retningslinjer i kommuneplanen, og er ikke omfattet af den strategiske landsbyplanlægning.

Kommunens administration har på baggrund af  kriterier, som klima-, teknik- og miljøudvalget har drøftet, udarbejdet et forslag til beskrivelse af hver af de otte landsbyer og foreslået fire kategorier af landsbyer: Forstadslandsby, Bosætningslandsby, Boliglandsby og Turismelandsby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afklaring til januar

Materialet er nu sendt ud til de otte landsbyer til kommentering. Når tilbagemeldingerne er kommet retur, er det tanken, at de endelige landsbybeskrivelser og de retningslinjer, der skal gælde, skal forelægges udvalget til godkendelse i januar.

Medarbejdere i kommunens administration har udarbejdet små landsbyportrætter med karakteristika og facts.

- Nu spørger vi så de otte landsbyer, om de kan se sig selv i det her, og når vi så har fået input tilbage, skal sagen videre op igennem det politiske system, siger formanden for klima-, teknik- og miljøudvalget, Tine Vinther Clausen (V).

Hun tilføjer, at der er kigget på landsbyerne, som de er i dag:

- Errindlev får måske en masse udvikling om ti år med baggrund i den nye, nationale station,der vil lægge tæt på, men vi har fokuseret på byerne, som de er i dag, og der sker heldigvis en masse, især gennem et stort foreningsliv, glæder lokalpolitikeren sig over.


Fire kategorier af landsbyer

Der er foreslået fire kategorier af landsbyer:

  • Forstadslandsby, Bosætningslandsby, Boliglandsby og Turismelandsby.
  • Forstadslandbyer: Hunseby, Hillested og Sandby.
  • Bosætningslandsby: Nørreballe, Stokkemarke, og på sigt Errindlev, når den nye jernbanestation, 4,5 kilometer væk, åbner.
  • Boliglandsby: Errindlev og Dannemare.
  • Turismelandsby: Langø. 
  • Forstadslandsby: Har ingen eller få servicetilbud. Her bor man ”rigtigt” på landet men bor samtidig tæt på de offentlige og private servicetilbud, der er i hovedbyerne.
  • Boliglandsby: Har oftest få servicetilbud og man oplever generelt et fald i antal indbyggere, og/eller større fraflytning end tilflytning. Der er relativt langt til de større byer i kommunen og typisk er der relativt langt til de større færdselsårer. Boliglandsbyerne er typisk den største landsby i et større opland og det naturlige centrum for en række aktiviteter i området.
  • Bosætningslandsby: Har få eller nogle servicetilbud, men oplever enten en stigning i antal indbyggere eller tilflyttere. De ligger typisk i tilknytning til de større færdselsårer i kommunen og er som boliglandsbyerne typisk den største landsby i et større opland.
  • Turismelandsby: Har ofte private servicetilbud henvendt til borgere og turister som for eksempel restauranter B&B med videre. Har typisk et stort antal flexboliger, naturskøn placering og ligger inden for de udpegede turistområder.
Lolland Kommune
  • Nak Sandby 1
    Sandby, der ligger syv kilometer fra Nakskov, har fået kategorien Forstadslandsby. Landsbyen har oplevet at få flere tilflyttere siden 2020 og har mange foreninger. Ni, er det opgjort til. Foto: Marianne Knudsen
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder