Annonce
Lolland

- På hospice ser vi på helheden

Michael Halder vil nogen kende fra Nykøbing F. Sygehus, hvor han tog et større opgør med den omdiskuterede sundhedsplatform. Nu bruger han den atter som palliativ læge, men er stadig ikke begejstret. Foto: Jan Knudsen

Tre læger skal forsøge at løfte arven fra pensioneret læge.

SVANEVIG I sommeren 2020 stoppede Niels Møller som hospicelæge på Svanevig Hospice for at gå på pension.

Doktor Møller blev kortvarigt erstattet af Dorthe Stig Christensen. Men nu er hun stoppet i jobbet, og dermed har hospicet fået en ny lægeordning.

Hele tre læger dækker nu Svanevig Hospice. En af dem er Michael Halder, der udover sin gerning arbejder på det palliative sengeafsnit på Næstved Sygehus. Og så er han en god bekendt af doktor Møller... og af Svanevig Hospice.

- Da jeg startede i palliationen i 2014, var Niels faktisk min læremester. Så jeg kender stedet og medarbejderne ganske godt, fortæller Michael Halder, der også tidligere er blevet opfordret til at blive hospicelæge.

Men det at være eneste læge på stedet stoppede ham i at søge... til nu.

- Når man er alene, mangler man den faglige sparring. Så det, at vi nu er tre læger, handler ikke kun om, at Niels' fodspor er store at fylde ud. Det handler også om, at der skal ske en udveksling af ekspertise, siger Michael Halder.

Han nyder at skifte mellem flere arbejdssteder, så han får flere nuancer af lægegerningen med.

- Jeg ville have haft svært ved kun at være på hospice. Det er den absolut sidste behandlingsvej, og afskeden dominerer. Der er måske en femtedel, der kommer hjem igen efter et symptomlindrende ophold, og miraklerne med dem, der bare rejser sig og hopper rundt igen, ser vi nærmest aldrig, siger han.

Michael Halder har, udover sit tidligere arbejde på medicinsk afdeling på Nykøbing F. Sygehus og nu på den palliative sengeafdeling på Næstved Sygehus, også arbejdet en del som praktiserende læge - blandt andet hos Svend Haukrog i Maribo.

- Som praksislæge kan du ikke så nemt gå i dybden. Du har så mange patienter, du skal nå at se fra morgen til aften. Men i palliationen kan du få mulighed for virkelig at gøre en forskel, siger Michael Halder, der også pointerer, at der på hospice ofte er både en patient og en familie, man som læge skal forholde sig til.

- I det palliative har man et mere holistisk syn. Det, synes jeg, er meget smukt. Det er ikke kun kropslige, psykiske eller håndelige problemer, man tager hånd om her. Man ser på helheden, siger han.

Det er netop samspillet - ikke kun med de andre læger, men også med alle de andre faggrupper, de frivillige, familierne og patienterne selv, Michael Halder er glad for, når han går på arbejde på hospicet.

Dygtige folk

- Det er virkelig dygtige folk, der arbejder her. Og det skal man også være. Her på hospice tilbyder vi i sidste ende tryghed. Vi letter den anspændthed, patienterne kommer med - smerten i både krop, men også i sjæl. Det er barskt, når man kan mærke, at "mit liv er ved at ende her". Jeg ser det som en ekstrem fornem opgave at give dem et sted, hvor de kan dø i ro og fred, siger han.

- Her nytter det ikke bare at være god til medicin. Man skal være en holdspiller, og man skal være venlig og tilgængelig. Bare det, at man er til stede og hilser et menneske velkommen, kan gøre kvalmen, smerten, angsten og åndenøden mindre, siger han.

I palliationen er der af og til også bedre plads til at tænke lidt ud af boksen.

- Medicin i dag er meget præget af, at der skal være evidens, og det skal være dokumenteret i flere forskningsprojekter. Det er trist. Det lukker selvfølgelig af for hokus pokus, som vi jo desværre ser i det palliative forløb, hvor desperate patienter bliver snydt for alt, hvad de ejer, siger han.

Der er dog også behandlinger, lægekundskaben har diskuteret i årevis, og som nogle finder lindring i. Og her er der lidt mere rummelighed i det palliative behandlingssystem.

- Jeg bruger eksempelvis akupunktur. Men det er ikke særligt velset. Og jeg går ind for cannabis-behandling. Det er heller ikke særligt velset. Og det forstår jeg jo ikke. Hvis der er patienter, der reagerer godt på det, så mener jeg jo, at man skal afprøve det, siger han.

Man kommer dog ikke til at se hampplanter i hospicets have foreløbig.

- Hampplanter er farlige, fordi man ikke kan dosere korrekt. Du skal virkelig vide, hvad du har med at gøre. Her kunne vi være behjælpelige med at give en faglig funderet, ansvarsbevidst behandling. Og det er rart for os læger at have flere værktøjer i værktøjskassen, siger han.

Læs også artiklen: "En trio med stor erfaring"

  • Michael Halder vil nogen kende fra Nykøbing F. Sygehus, hvor han tog et større opgør med den omdiskuterede sundhedsplatform. Nu bruger han den atter som palliativ læge, men er stadig ikke begejstret. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet