Føreren af en gul kassevogn stak i går af fra et færdselsuheld i Maribo. Bilisten påkørte en mand på knallert.
En fører af en gul kassevogn stak i går kort før middagstid af fra et mindre færdselsuheld på Torvet i Maribo.
Kassevognen trak ud i vejbanen for at dreje til venstre på Torvet, men fortrød og kørte ind i højre side igen.
Her ramte kassevognen en knallert, der væltede. Den 34-årige mand fra København, der kørte på knallerten, slap ifølge politirapporten heldigvis uskadt fra uheldet.