Annonce
Lolland

Planlægger blandet byggeri ved Lilletorv

Foto: Dall & Lindhardtsen / Illustration

Grandfeldts Gård i Maribo nærmer sig nedrivning, men projektet er blevet ændret markant, siden de første streger blev slået.

MARIBO Det er knapt et år siden, at ejeren af Grandfeldts Gård, Anders Skov, første gang præsenterede planerne for, hvad der skal erstatte Maribos sidste komplette købmandsgård.

Byggeriet ved Lilletorv skulle være et luksusbyggeri, hvor 25 ejerlejligheder skulle trække helt nye borgere til Maribo. Sådan bliver det ikke.

Efter planerne blev fremlagt, gik den kommunale behandling dog noget langsommere end forventet, og da en lokalplan endelig blev fremlagt i december, skulle ejeren stille med en finansieringsplan for det nye byggeri. En opgave, han kalder så godt som umulig.

Sammen med entreprenør Torben Skab, som projektet er udviklet med, har der dog været arbejdet på højtryk siden da. Nu er der søgt om tilladelse til at nedrive Grandfeldts Gård, men der er ikke længere tale om et byggeri formet som et V, hvor en kile giver kig til søen.

I stedet for ligner det nu et F, hvor man fastholder et byggeri langs Lilletorv.

- Slots- og Kulturstyrelsen så gerne, at vi byggede på mest muligt af det gamle fodaftryk, samtidig med at søfredningslinjen blev flyttet. For at opfylde de krav har vi valgt, at byggeriet bliver udformet som et F, forklarer Torben Skab.

Samtidig er der ikke længere tale om, at man alene bygger ejerlejligheder. Byggeriet bliver nu delt op i 23 almennyttige boliger, som Boligforeningen Lolland vil bygge, 9 private udlejningsboliger og 6 ejerlejligheder.

- Vi er så vidt, at vi har tegnet en vinkelblok, der vil falde naturligt ind i bybilledet, så det ikke skæmmer ud mod Lilletorv, fortæller direktør Per Dalhammer fra Boligforeningen Lolland.

Boligforeningen skal dog først gennem en ansøgning til kommunen, før der kan bygges nye boliger. Det samme gør sig ikke gældende for det andet byggeri.

Torben Skab og Anders Skov vil dog ikke bygge alt med det samme. Man vil begynde med de ni private udlejningsboliger, som et nyt selskab ejet af de to, skal stå for. Disse boliger vil være der, hvor der i dag er et parcelhus.

Ejerlejlighederne kommer til sidst. De vil få udsigten ud over søen, men først når man kan fremvise den tomme grund til køberne, vil man gå videre med det projekt.

Det kom meget bag på Torben Skab og Anders Skov, at kommunen stillede nye krav, da lokalplanen blev vedtaget.

- Da sagen blev behandlet på byrådsmødet i december, havde vi en aftale klar omkring nedrivningen af Grandfeldts Gård, der skulle begynde omkring 15. januar, forklarer Torben Skab.

Så kunne nedrivningen ske om vinteren, og Museum Lolland-Falster kunne rykke ind til foråret. Men sådan gik det som bekendt ikke.

Det betyder også, at man har været nødt til at se på hele økonomien i projektet.

- Politikerne har gjort det væsentligt dyrere for os, siger Anders Skov og nævner, at man nu måske må rive ned ad tre omgange, og dermed må museet også på i etaper.

For at holde omkostningerne nede vil de to også spare der, hvor det er muligt. For byggeriet har en øvre økonomisk grænse, og hver gang nye krav kommer til, vil det tære på pengene til at bygge for.

- Hver gang kommunen beder om nye tegninger, så går pengene fra murstenene. Det betyder i praksis, at en ny tegning betyder en altan mindre, forklarer Torben Skab.

- Nu vil vi have mursten for resten af pengene.

Anders Skov håber, at der nu kan begynde at ske noget på stedet.

- Det er 15. år, jeg går ind i som ejer af stedet, og hvis man vil noget i Lolland Kommune, så er det på tide at arbejde med i projektet, siger han.

Byggeriet forventes afsluttet omkring 1. august 2021.

  • Foto: Dall & Lindhardtsen / Illustration
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Annonce
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen