Rådnet: Byggesjusk på mølle udløser millionregning

MARIBO: Det kunne være gået frygteligt galt, da en håndværker i sommer var ved at tjære Frilandsmuseets stubmølle. Fra et stillads arbejdede han med vingerne, da det pludseligt knagede underligt i den vandretstående møllevinge.

- Håndværkeren var med det samme klar over, at det ikke var helt godt, og kravlede ned. Han var kun lige kommet ned, da en del af vingearmen knækkede, fortæller Leif Plith Lauritsen, der er leder af bygningsbevaring og drift på Museum Lolland-Falster.

Fordi museets håndværker var forsigtig, og reagerede korrekt, skete der ikke noget, men det kunne være gået meget værre.

- Vi kunne have kørt med møllen på en dag, hvor der havde stået publikum, og så havde det været en helt anden situation. Og problemet var, at vi ikke kunne se, at vingen var dårlig, siger Leif Plith Lauritsen.

Da uheldet skete, kontaktede museet straks møllebygger Christoffer Palle fra Nykøbing Falster, som måtte kalde to mand hjem fra sommerferie for at pille den ødelagte vinge ned. Det skulle nemlig ske hurtigt, inden den ødelagde mere på stubmøllen.

Christoffer Palle fortæller, at det er alt for tidligt, at museets mølle har mistet vingerne. Da han undersøgte den ødelagte vinge, var det hurtigt klart for ham, hvad problemet var.

- Træet var blevet ramt af svamp, fordi det ikke havde fået lov at tørre inden det blev brugt. Samtidig var der ikke brugt nogen form for træbeskyttelse mellem samlingerne af vingerne, og så kan svampen udvikle sig der, forklarer den lokale møllebygger.

Når først vingen bliver samlet, vil det være umuligt at beskytte træet inde i disse samlinger, for her kan man af gode grunde ikke komme til under vedligeholdelsesarbejdet.

På Museum Lolland-Falster har håndværkerne været påpasselige med møllens træværk.

- Da møllen blev restaureret for otte år siden, fik vi en vedligeholdelsesplan, og vi har faktisk været lidt forud for planen, så vi nogle år har givet beskyttelse et år før vi skulle, siger Leif Plith Lauritsen.

Nu venter der museet en regning på over en million kroner, og da den tidligere møllebygger er gået konkurs, er der ikke mulighed for at kræve erstatning af ham.

Uanset hvad museet gjorde for at vedligeholde møllen, havde det ikke kunnet forhindre uheldet med vingerne. Det våde træ og den manglende behandling gjorde, at møllevingerne fra begyndelsen var dødsdømt, fortæller Christoffer Palle. Samtidig var vingerne ikke lavet af kernetræ, som de burde, men at splinten, som er den yderste del af træet. Den skal normalt skæres væk.

- Der er tale om byggesjusk, hvor arbejdet ikke er blevet gjort grundigt nok. Sådanne møllevinger skulle kunne holde 35-40 år, forklarer den lokale møllebygger, men tilføjer samtidig, at det nok ville kræve møllen kørte dagligt.

- En mølle har ikke godt af at stå så meget stille, men det er en udfordring, som der er med alle landets møller og ikke kun her på museet.

Under alle omstændigheder burde møller have holdt mange flere år end de otte, som det blev til.