Søfolkene, der er savnet efter skibet Omer N kæntrede, kan overleve i op mod seks timer i det kolde vand.
Redningsfolkene leder fortsat efter overlevende efter Omer N kæntrede søndag eftermiddag kl15.15.
Men sandsynligheden for at de syv savnede sømænd stadig er i live, er dog efterhånden minimal. For vagthavende hos Søværnets Operative Kommando vurderer ikke, at sømændene kan overleve mere end seks timer i det kolde vand.
Østersøen er her sidst i oktober ned på under ti grader.
Et hold læger med speciale i kuldeskader er på vej mod Maribo, hvor de kan behandle eventuelle overlevende.