Annonce
Lolland

Regionens spareplan rammer busrute 780

Busrute 780 mellem Tårs Færgehavn og Nakskov Station skal spares væk, hvis det står til Region Sjælland. Regionen kan på den øvelse spare 800.000 kroner. Foto: Jan Knudsen

Busrute mellem Tårs Færgehavn og Nakskov lader livet i spareplan

VESTLOLLAND Region Sjællands spareplaner for dele af bustrafikken i hele regionen har været heftigt debatteret flere steder - men nu ligger det endelig fast, hvilke busruter der må holde for i regionens bestræbelser på at spare 22,8 millioner kroner på den kollektive trafik over de næste to år.

Det kom frem tirsdag, da Udvalget for Trafik, Infrastruktur og Miljø i Region Sjælland med udvalgsformand Peter Jacobsen (DF) i spidsen fremlagde de endelige planer for besparelserne.

På Lolland betyder besparelserne, at Region Sjællands andel af busrute 780 mellem Tårs Færgehavn og Nakskov Station nedlægges. Her vil Region Sjælland opnå en besparelse på 800.000 kroner. Busrute 780 mellem Maribo og Nakskov bibeholdes.

- Vi har landet en acceptabel aftale, hvor der har været fokus på at ramme så få som muligt, siger Peter Jacobsen til TV ØST.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) giver udtryk for glæde over, at busrute 720R mellem Rødby Færge og Maribo er taget ud af spareplanerne.

- Men rute 780 bliver en udfordring. Det er en regional opgave at binde infrastrukturen sammen til færgehavnen i Tårs - ligesom det er en regional opgave at sørge for togforbindelse henover Lolland-Falster. Vi er nødt til at sikre offentlig transport ud til Tårs for borgere, der ikke har eget transportmiddel, siger Holger Schou Rasmussen, der nu ser frem til forhandlinger med Region Sjælland om busrute 780.

Gert Mortensen (S), formand for teknisk udvalg i Lolland Kommune, vil forsøge at overbevise regionspolitikerne om, at rute 780 ikke skal nedlægges. Foto: Jan Knudsen

Kæmper fortsat

Det samme gør Gert Mortensen (S), formand for teknisk udvalg, der på Lolland Kommunes vegne skal forhandle med regionen.

- Vi har bestemt ikke smidt håndklædet i ringen. Jeg mener, at vi har gode argumenter for, at det er en regional opgave at binde regionstog med endestation i Nakskov sammen med Tårs Færgehavn, så landesdelene infrastrukturmæssigt er bundet sammen, siger Gert Mortensen, der skal til møde med Udvalget for Trafik, Infrastruktur og Miljø i Region Sjælland 30. oktober.

Hos Færgen, der sejler mellem Tårs og Spodsbjerg, er man ærgerlig over udsigten til nedlæggelsen af busruten fra færgehavnen til Nakskov.

- Det er en politisk beslutning, som vi er kede af. Men det er en beslutning, som vi tager til efterretning. Enhver forringelse har en konsekvens - også for os, men igen, så har politikerne vurderet, at behovet for den del af busruten ikke er større end som så, siger Jørgen Jensen, presseansvarlig i Færgen.

5. november bliver spareplanen for den kollektive trafik præsenteret for regionsrådet.

  • Busrute 780 mellem Tårs Færgehavn og Nakskov Station skal spares væk, hvis det står til Region Sjælland. Regionen kan på den øvelse spare 800.000 kroner. Foto: Jan Knudsen
  • Gert Mortensen (S), formand for teknisk udvalg i Lolland Kommune, vil forsøge at overbevise regionspolitikerne om, at rute 780 ikke skal nedlægges. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale