Annonce
Lolland

S udpeger ny udvalgsformand

Thomas Østergaard har siddet i Lolland Byråd siden kommunesammenlægningen i 2006. Først for SF, dernæst Lokallisten Lolland, som han var med til at stifte, og nu for Socialdemokratiet. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen

Socialdemokratiet har sat navn på børne- og skoleudvalgets nye formand efter Signe Lunds pludselige exit fra Lolland byråd.

LOLLAND Som konsekvens af byrådsmedlem Signe Lunds udtræden af Lolland Byråd har den socialdemokratiske gruppe valgt at indstille byrådsmedlem Thomas Østergaard til posten som ny formand for børne- og skoleudvalget. Det oplyser gruppeformanden for socialdemokraterne i byrådet i Lolland Kommune.

- Thomas Østergaard har meget erfaring, både politisk og på området, og da han er den i gruppen, der ikke har en post nu, er han også den, der er mest klar til det, siger gruppeformanden for socialdemokraterne, Vibeke Grave.

Signe Lund trak sig som bekendt, efter at Ekstra Bladet under forsideoverskrifterne: "Halløj på badehotel/Politikerseminar endte i drukskandale/Vanvidsbilisme på p-plads" kunne fortælle, at hendes ægtefælle fik forpurret og stoppet et børne- og skoleudvalgsseminar på Bandholm Badehotel 17.-18. juni.

Vibeke Grave betegner det skete som en ærgerlig situation og et tab.

- Signe var en dygtig politiker med indblik i børne- og skoleområdet, siger hun.

- Desuden er der brug for kvindelige kandidater i politik.

Thomas Østergaard har siddet i Lolland Byråd siden kommunesammenlægningen i 2006. Først for SF, dernæst Lokallisten Lolland, som han var med til at stifte, og nu for Socialdemokratiet. Han har både i indeværende samt tidligere valgperioder siddet i børne- og skoleudvalget, men har på nuværende tidspunkt plads i økonomiudvalget og social- og arbejdsmarkedsudvalget. Han udtræder som en udløber af indstillingen af social- og arbejdsmarkedsudvalget.

Netop den politiske erfaring over år og indsigt fra børne- og skoleudvalgets arbejde, mener Vibeke Grave, vil gøre ham i stand til hurtigt at gå ind i de igangværende sager.

Thomas Østergaard lader vide, at han er klar.

- Ledelsen har kontaktet mig med et ønske om, at jeg vil løse denne opgave, som varer fire-fem måneder frem til kommunalvalget, og mit svar er: Hvis det er dét, I synes, er det dét, jeg gør, siger han.

Thomas Østergaard kan dog først tiltræde sit nye tillidshverv, efter byrådet har godkendt Signe Lunds anmodning om at udtræde på sit augustmøde.

Når byrådet har godkendt anmodningen, indtræder 1. suppleant Bodil Waagensen som ordinært byrådsmedlem. Signe Lunds øvrige poster vil blive fordelt på den socialdemokratiske gruppes møde i august.

Det er anden gang, der er udskiftning på formandsposten i børne- og skoleudvalget. Før Signe Lund var det Kasper Roug, indtil han blev valgt til Folketinget.

  • Jan Knudsen
    Thomas Østergaard har siddet i Lolland Byråd siden kommunesammenlægningen i 2006. Først for SF, dernæst Lokallisten Lolland, som han var med til at stifte, og nu for Socialdemokratiet. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang